Musik i Middelalderen (0500 til 1500)

Middelalderen er korstogenes og ridderborgenes tid. Robin Hood og Ivanhoe levede i Middelalderen - og mange andre helte, som vi kender fra film og romaner, f.eks. 'Rosens navn' og 'Sværdet i stenen'. Det var en blodig og spændende tid, slet ikke kedelig og mørk, som man skulle tro, når man hører udtrykket 'Den mørke middelalder'.

Middelalderen er tiden mellem den klassiske oldtid, som mange mente var en gylden periode, og renæssancen. Ordet renæssance betyder genfødsel, og det, man mente skulle genfødes, var det gamle Grækenlands fine kultur.

I Sydeuropa varede Middelalderen i 1000 år. I Danmark varede den i ca. 500 år - fra Vikingetidens afslutning (kristendommes indførelse) til Reformationen (1066-1536).

Middelalderens musik lød slet ikke som den musik, vi lytter til i dag. Hvis børn dengang havde hørt en moderne CD, ville de nok have undret sig over, at sådan noget skulle kaldes musik, ligesom vi oplever deres musik som mærkelig og gammel.

I klostrene sang munke og nonner til messer. Hver tredje time døgnet rundt samledes de desuden til en kort gudstjeneste med sang og bøn - tidebøn.

Byerne var små lukkede samfund med mure omkring. Her boede handelsfolk og håndværkere. Bønderne boede på landet. De fleste af dem havde ikke lært at læse og skrive. Det var ikke, fordi de var specielt dumme. Sådan var det dengang. Kun ganske få, der havde brug for det i deres arbejde, kunne læse og skrive.
 
 
 

KIRKESANGEN

For ca. 2000 år siden kom de første kristne til Europa. De holdt gudstjenester og sang salmer, som man havde gjort det i de jødiske synagoger. Der blev også skrevet nye salmer.

Hvert land havde sine skikke. Nogle steder blev salmerne sunget på græsk, andre steder på spansk eller latin.

Under pave Gregor den Store blev gudstjenesterne ordnet og fik faste regler, der gjaldt i alle kristne lande. Gudstjenesten skulle foregå på latin. Bønderne i landsbykirkerne forstod ikke meget af, hvad der blev sunget. Der var slet ikke tale om, at de havde en salmebog og sang med på salmerne. Den skik kom først meget senere.

Der var ingen musikinstrumenter i kirkerne i Middelalderen.

Kirkesangen blev opkaldt efter Gregor den Store: gregoriansk sang. Den var altid enstemmig og altid på latin.

Komponisterne var anonyme. Det var ikke almindeligt, at munkene satte deres navne over en salmemelodi.
 
 
 

HILDEGARD VON BINGEN

Man kender dog enkelte komponister. Én af dem var Hildegard von Bingen, en berømt nonne fra Tyskland. Hun var så klog, at Europas konger, mange vismænd, ja selv paven skrev og spurgte hende om råd. Hun skrev bøger om lægekunst, naturen og meget andet. Mange hundrede år efter hendes død fandt man nogle nodebøger i et kloster med melodier, som hun havde skrevet til messerne i det kloster, hvor hun boede.

Melodierne er meget smukke. De er nu blevet indspillet på plader og CD'er.
 
 

KIRKETONEARTER

Prøv at sætte dig ved et klaver og spil en skala - 8 toner - på klaverets hvide tangenter. Hvis du begynder med tonen C, får du først en ganske almindelig durskala, men hvis du går videre, begynder hver ny skala på næste tone og stadig holder dig til de hvide tangenter, vil du møde kirketonearterne. Kirketonearterne havde græske navne: dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, æolisk, jonisk.

Melodier i kirketonearter havde hver sit særpræg. Nogle var 'hårde', andre var 'bløde'. Mange folkeviser er kirketonale. 'Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg' er f.eks. Dorisk.
 
 

NODER

I lang tid skulle alle melodier læres udenad, men omkring år 800 begyndte der at dukke små hjælpetegn op i salmernes tekster. De viste, om en melodi skulle gå opad eller nedad eller blive liggende. Senere fandt man på at slå streger ved tegnene, først én - så flere. Tegnene blev til en slags noder, små sorte punkter.

De første nodebøger havde fire-linjede nodesystemer, og noderne var firkantede.

Den ældste node, vi har fundet i Danmark, er skrevet af Saxo Grammaticus i hans Danmarks-krønike. Det er en lille folkevise: "Drømte mig en drøm i nat."

Melodien blev i mange år brugt som pausesignal i Danmarks Radio Program 1.
 
 
 

FLERSTEMMIGE MELODIER

Omkring år 1000 begyndte man at synge flerstemmigt. Til at begynde med var det meget enkelt. Det kunne f.eks. Være en understemme, der hvilede på samme tone hele tiden. Det kaldtes et organum og var noget, man holdt meget af i Middelalderen. Man kunne også synge sammen i en kvints eller en kvarts afstand.
 
 
 

SPILLEMÆND

Disse blev som regel kaldt legere eller gøglere, og de drog fra by til by og optrådte på markedspladser og ved fester i byerne eller på riddernes slotte.

Legerne stod uden for samfundet. Almindelige mennesker ikke være bekendt at omgås dem.

En leger kunne spille på flere forskellige instrumenter: fløjter, trommer og forskellige strengeinstrumenter, f.eks. en rebek, forløberen for violinen.

De kunne også gå på line og jonglere.

Folk blev glade, når legerne kom til byen. Nu blev der fest og dans. Også ridderne på borgene glædede sig til musikken.

Når ridderne drog i krig, havde de brug for spillemænd. Trommesignaler kunne høres langt væk. Også i byen var der arbejde til en trommeslager. Han skulle bruge sin tromme til at kalde folk sammen.
 
 
 

FOLKEVISER

I Middelalderen dansede man kædedans. Ridderne og deres damer holdt hinanden i hænderne og dansede i en lang række. En forsanger sang teksten, der som regel var en slags fortælling på vers. Danserne sang med på omkvædet.

Melodierne gik fra mund til mund og blev husket i mange hundrede år.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms