Musik i Renæssancen (1450-1600)

Middelalderen varede i 1000 år - renæssancen kun i ca. 150, men i den korte periode forandrede alt sig.
 

DE STORE OPDAGELSERS TID

Renæssancen er tiden for de store opdagelser.
Kopernikus skabte et helt nyt verdensbillede, hvor Solen (og ikke Jorden, som man altid havde troet) stod i midten, mens Jorden og de andre planeter kredsede om den.
 
Columbus drog ud for at finde søvejen til Indien, men fandt Amerika i stedet for.
 
Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten. En italiener fra Venedig, Ottaviano Petrucci (1466-1539) lavede nodetryk og udgav den første nodebog, der ikke var håndskrevet.
 
Bogtrykkerkunsten var meget vigtig for musikkens udbredelse. Nu kunne komponisterne få trykt deres musikstykker og sælge dem.


DANSEMUSIK

Der var stadig fattige spillemænd, der rejste rundt og spillede på markeder. De brugte ikke noder, og deres musikinstrumenter blev ikke regnet for fine: sækkepibe, drejelire, enhåndsfløjte og forskellige trommer. Spillemændene spillede til dans, men der kom også fine hofdanse, hvor musikken blev leveret af kongens egne musikere.

Middelalderens kædedanse var blevet afløst af nye danse. Nu skulle man lære bestemte trin til de forskellige danse. Der blev skrevet lærebøger i dans, og alle, der ville gøre et godt indtryk, fik danseundervisning. Det var flovt, hvis man dummede sig, når der var fest på slottet.

Danselæreren var så vigtig en person, at han var med ved alle store begivenheder i familien. Ved bryllupper skete det endda, at det var ham, der førte bruden op i stedet for faderen.

Renæssancetidens dansemusik var glad og rytmisk.
 
 

MUSIK SOM KULTUR

På slotte og i husene hos velhavende borgere blev der spillet på blokfløjte, lut og viola da gamba. Det var de fornemme folk, der spillede, og man skulle ikke danse til.
 
 

MUSIK I KIRKEN

Den kristne kirke, der hidtil havde været styret af paven i Rom, blev sprængt. Der kom flere forskellige retninger.
I de lutherske kirker blev alle tekster læst på landets eget sprog, og menigheden sang salmer som en vigtig del af gudstjenesten.
 
Luther skrev salmer og fik trykt salmebøger til sin menighed. Det var ikke sådan, at alle sad med hver sin salmebog. Bøger var ufatteligt dyre, og mange mennesker havde aldrig gået i skole, så de kunne ikke læse. Hver kirke havde én salmebog til deling.
 
Også i katolske kirker forandrede musikken sig. De store domkirker genlød af messer, hvor mange 'stemmer' var flettet ind i hinanden. Ofte var det næsten umuligt at forstå de ord, der blev sunget. Som noget nyt begyndte man at bruge musikinstrumenter i kirkerne.
 
 

TRE VIGTIGE TENDENSER

Omkring 1400tallet var der tre vigtige tendenser indenfor musikken i Europa:
Ved det franske hof blev der dyrket meget musik. En dannet hofmand skulle kunne synge og danse, spille på flere forskellige instrumenter, komponere melodier og skrive digte.
 

I Norditalien voksede byerne. De blev til selvstændige, rige bystater, som blev styret af velhavende købmandsfamilier. De efterlignede adelens skikke og brugte musikken til at demonstrere, hvor fornemme og kultiverede de var.

I England udviklede der sig en borgerlig kultur, hvor enhver kunne spille og synge. I Elisabeth den Førstes England kunne næsten alle synge og spille efter noder.
 

Thomas Morley - en engelsk komponist - fortæller i en bog om en meget flov oplevelse:

"Men da middagen var ovre og noder var bragt til bordet, således som det var skik, gav værtinden mig en stemme og bad mig indtrængende om at synge; men da jeg efter mange undskyldninger uskrømtet hævdede, at det kunne jeg ikke, begyndte alle at undre sig; ja, der var endog nogle, som hviskede til hinanden og spurgte, hvordan jeg dog var blevet opdraget, så af skam over min uvidenhed går jeg nu ud for at finde min gamle ven, master Gnorimus, for at blive hans elev."

Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms