Romantikken (1800-1900)

 

EFTER REVOLUTIONEN

De borgere, der havde gjort oprør mod adelens magt, fandt hurtigt ud af, at revolutionen i Frankrig ikke gjorde Verden bedre. Håbet om frihed, lighed og broderskab blev ikke opfyldt, selv om magten kom på andre hænder.
 

DET OVERNATURLIGE

Inden for kunsten opstod der en tendens til at beskæftige sig med det, der lå bag virkeligheden. Kunstnerne søgte mod det fjerne, det fantastiske og overnaturlige, overleveringer fra en sagnagtig oldtid og mod den vilde uberørte natur, hvor menneskene ikke havde sat deres præg.
Denne tendens kalder vi Romantikken.
 

ROMANTIKKENS MUSIK

Den kunstart, man satte højest i Romantikkens periode, var musikken, fordi dens udtryk var ubestemt og dunkelt.
De folk, der skabte musik, kom til at spille nye roller i samfundet. Man forventede af en komponist, at han var hævet over hverdagslivet og skabte geniale kunstværker ud fra en guddommelig inspiration.
 

TO SLAGS MUSIK

I begyndelsen af 1800-tallet opstod den skillelinie, som vi kender i dag, mellem underholdningsmusik og alvorlig kunstmusik.
 

SYMFONIEN

Nu var det symfonien, der dominerede. Ordet symfoni betyder "Samklang". Allerede i Barokken blev der skrevet symfonier. Dengang var det orkesterstykker, f.eks. I forbindelse med operaer. Joseph Haydn og W. A. Mozart skrev symfonier i sonateform (Se Klassikken).
Ludwig van Beethovens ni symfonier satte en udvikling i gang, der fortsatte i Romantikken. Symfonier blev omfattende værker, der skabtes ud fra et kunstnerisk udtryksbehov, og som havde en masse at sige til de mennesker, der forstod sig på kunst.
 

KLANG OG KLANGFARVE

Der blev gjort meget ud af instrumenternes klang. Nogle instrumenter egnede sig til at udtrykke lyse følelser. Andre udtrykte det, der var mørkt og dystert.

Musikkens nuancer (Forte, piano o. l.) blev uhyre vigtige.

Orkestrene blev større og større, og symfonierne blev længere og længere.
 

 

 

 

 

STORE VIRTUOSER

I denne periode kom de store virtuoser, der kunne trylle på deres instrumenter. Nicolo Paganini var så dygtig til at spille violin, at der gik rygter om, at han havde fået sin kunst fra djævelen.
Frantz Listz besluttede, at han ville være lige så god til at spille klaver, som Paganini var på sit instrument. Det blev han, og han blev dyrket i koncerthusene i hele Europa som et idol.
 

PROGRAMMUSIK

Nogle komponister fik den ide, at musikken kunne beskrive noget, der lå uden for musikken - programmusik. Det var den tids avantgarde.
 

NATIONALROMANTIK

I Romantikken begyndte kunstnerne at interessere sig for deres eget lands folkemusik. Der opstod en bølge af nationalromantik. Komponisterne tog ud på landet og fik bønderfolk til at synge de gamle sange, som de havde lært i deres barndom og som var gået fra mund til mund gennem generationer. På den måde blev mange gamle folkemelodier bevaret.
 
Rundt omkring i Europa gik komponisterne i gang med at skrive symfonier, der blev bygget op over deres eget lands folkemelodier: A. Dvorak, B. Smetata, J. Sibelius, Edward Grieg, Vaughan Williams, Niels W. Gade og mange andre.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms