Kadence. Afslutningsformel i klassisk musik. Bruges også om en solistisk del af en
koncert for et soloinstrument. 
 
Kammertone. Estreget a. Bruges når instrumenterne i et orkester stemmes.
 
Kantate. Det sungne.
 
Kirketonearter. Et skalasystem, der lå til grund for europæisk musik fra ca. 900 til 1600. Kirketonearter spilles på de hvide tangenter på et klaver. Der er en skala for hver tone, d.v.s. at halvtoneskridtene er anbragt forskelligt, hvilket giver hver kirketoneart sin særlige karakter.
 

KLASSISK. Musik fra perioden mellem ca. 1750 og ca. 1820.

 
Koncertmester. Den violinist, der sidder på førstepladsen i et symfoniorkester. Skal spille solo-violinstederne og sørge for, at orkestret har stemt, inden dirigenten kommer ind.
 
Konsonans. En akkord, der hvilet i sig selv.
 
Kontradans. Dans, hvor parrene står ansigt til ansigt, i modsætning til runddanse og kædedanse.
 
Kontraoktav. Den dybeste oktav på et klaver.
 
Kontrapunkt. (Punkt mod punkt) node mod node, d.v.s. en modstemme til melodien.
 
Krebsekanon. En kanon, hvor anden stemme synger melodien bagfra
 
Kromatik. Halvtoneskridt mellem tonerne.
 
Kryds. Et tegn, der viser, at en tone skal forhøjes med et halvt trin.
 
Kvart. Interval mellem første og fjerde tone.
 
Kvartet. Værk for fire solostemmer.
 
Kvint. Interval mellem første og femte tone.
 
Kvintcirkel. En cirkel inddelt i 12 områder, der indeholder samtlige dur og mol tonearter.
 
Kvintet. Værk for fem solostemmer.
 
Kvintol. Gruppe på fem ens nodeværdier.
 
Köchel. Betegnelse for Mozarts værker. Ludwig v. Köchel udgav i 1862 en liste over alle Mozarts værker og gav den numre, f.eks. KV (Köchel Verzeichnis) 100.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms