Badinage. Fransk. Betyder spøg. Brugt som overskrift i suiter fra 1700-tallet.

 
Bagatel. Lille instrumentalstykke.
 
Ballade. Ordet er afledt af ballo, som betyder dans. Dansevise fra Middelalderen.
 
Barcarole. Ordet er afledt af barca, som betyder båd. Sang, som blev sunget af gondolførerne i Venedig.
 
Barok. Betegnelse om musik, der er blevet skabt i perioden fra ca. 1600 til ca. 1750.
 
Battuta. Taktslag.
 
Bel canto. Skønsang.
 
Besiffring. Akkord-Intervallernes Betegnelse med tal over basstemmen.
 
Bilinjer. Hjælpelinjer, som udvider et nodesystem både i højden og i dybden.
 
Bjælke. Tyk streg, der forbinder flere ottendedelsnoder, sekstendedelsnoder etc.
 
Bolero. Livlig spansk dans.
 
Bordun. "Humlebi". En tone, der klinger uafbrudt gennem en melodi.
 
Bourée. Gammel fransk dans i 4/4 takt, altid med optakt.
Den begyndte som folkedans, men blev populær ved de europæiske hoffer omkring 1600.
 
Branle. Runddans, der var moderne i 1500-tallet.
 
Brevis. Ordet betyder kort. Gælder det dobbelte af en helnode i gammel notation.
 
Brio. Liv, munterhed.
 
Burleske. Musikstykke af spøgende karakter.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms