Haibun 

Haibun er en kombination af en kort prosatekst og mindst ét haiku.
 

Denne japanske digtform blev udviklet af haiku-digteren Matsuo Basho (1644-1694), der foretog lange vandreture rundt i Japan og skrev rejsedagbøger, hvor han blandede korte prosatekster med haiku.

 
Bashos "The Narrow Road to the Deep North" handler om hans vandring på 1500 miles, som varede i 5 måneder. Den regnes for én af de fornemske rejsebøger, der overhovedet er skrevet.
 
Når man skriver haibun, skal prosateksten være kort og præcis. Den kan bestå af sætningsfragmenter eller hele sætninger, men indholdet skal være stærkt koncentreret og ikke indeholde ét overflødigt ord.
 
Haibun må ikke være en kort historie.
 
Ofte bliver haibun brugt til at beskrive en rejse - enten i den ydre verden eller en indre rejse, hvor man opdager nye sammenhænge - eller begge dele.
 

Traditionelt blev haibun skrevet med prosastykket først og ét haiku til sidst, men i moderne tid er det blevet almindeligt at indsætte flere haiku skiftende med korte prosastykker.

 
Haiku i et haibun skal ikke relatere direkte til prosateksten.Det skal belyse en detalje. Læserens opgave er så at finde forbindelsen mellem prosateksten og haikuet. Der må ikke være behov for nærmere forklaring.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms