Forord

Nu begynder historien om Olfert, snemanden, der fik et stjerneskud i panden og blev levende.

Om dagen ligner Olfert enhver anden snemand, men når det bliver mørkt, og stjernerne kommer frem, vågner han op. Han tramper rundt i haven på sine små, tykke ben og snakker med havens øvrige beboere.

Katten fortæller ham, at foråret er på vej. Snart vil alle snemænd smelte og blive til vand. Det har Olfert slet ikke lyst til. Han begiver sig ud på en lang rejse mod nord for at finde bjerget med den evige sne, som gråspurven har hørt om.

Rejsen bliver ikke let. Olfert møder både venner og fjender. Somme tider ser det hele så sort ud, at han er lige ved at give op, men så får han hjælp.

Når han det?

Vi får se.

Hvis du har forslag til, hvad Olfert oplever på sin rejse, vil jeg gerne høre det. Send mig en mail sys@matthies.dk

Sys Matthiesen


1. kapitel - Snemanden, der blev levende


Olfert
Der var engang et snevejr. Det sneede en hel nat. Næste morgen lå der et tykt lag sne overalt. Fortove og veje var gemt under sneen. Bilerne kunne ikke komme frem. De voksne fik travlt med sneskrabere og fejemaskiner. De var slet ikke glade for sneen, men børnene lo. De løb ud med deres kælke. Der var råb og latter og vilde sneboldkampe. Bitte små børn jokkede af sted i deres flyverdragter og fik våde fødder. Trine og Mads trillede kugler af sne. De ville bygge en snemand, og de vidste nøjagtigt, hvordan man gjorde. Sidste år og året før havde de også bygget snemænd.

Den nye snemand fik tykke ben, en stor mave og et rundt hoved. To korte arme strittede ud til siden. Hans næse var en gulerod. En række små sten blev til en bred smilemund.

”Hvad skal vi bruge til øjne?” spurgte Mads. ”Jeg henter to svesker,” foreslog Trine. ”De har den rigtige størrelse.” Så fik snemanden øjne af svesker. Mads gav den sit stribede halstørklæde. Det så flot ud.

”Hvad skal han hedde?” spurgte Trine. Mads grinede. ”Han ser fræk ud. Hvad med Olfert? Trine nikkede. ”OK. Vi kalder ham Olfert.”

Et stjerneskud gled i en bue hen over himlen, faldt ned mod Jorden og ramte Olferts pande.
De to børn stod lidt og kiggede på snemanden. Så løb de over til kælkebakken.
Mørket faldt på. Børn og voksne gik ind. Byens huse blev til øer af lys. Over dem strålede vinternattens stjerner. Et stjerneskud gled i en bue hen over himlen, faldt ned mod Jorden og ramte Olferts pande.

Det gav et sæt i ham. Han begyndte at rokke fra side til side. Endelig kom han fri. ”Hurra!” råbte han og gav sig til at trampe rundt i haven.

”Miav!” skreg naboens gamle, sorte kat, der tilfældigvis kom forbi. ”Hvad er meningen? Snemænd skal blive stående på samme sted, indtil de smelter. Sådan er verden indrettet.”

”Jeg er blevet levende,” jublede Olfert.

”Snak!” hvæsede katten. ”Det er bare noget, du tror.” Så gik den ud af haven.

”Hvorfor råbte I?” spurgte Olfert. ”Var I bange?”
En solsort satte sig på Olferts hoved. Den råbte højt for at advare sine venner:

”Fare! Fare! En kat i haven!”

”Den er gået,” sagde Olfert.

Solsorten havde så travlt med at bruge næb, at den ikke hørte, hvad snemanden sagde. Nu begyndte en masse fugle at skræppe op.

”Fare! Fare!”

”Sikken en larm,” klagede Olfert. Han ville holde sig for ørerne, men hans arme var for korte. De kunne ikke nå.

Naboen åbnede en dør. Katten løb ind. Fuglene tav. Solsorten på Olferts arm lukkede næbbet.

”Hvorfor råbte I?” spurgte Olfert. ”Var I bange?”

”Næh, ikke rigtigt,” svarede solsorten. ”Katten er gammel og stivbenet. Hun er aldrig sulten, fordi hun får alle sine livretter inde i huset, men fugle skal skrige op, når de ser en kat. Sådan er verden indrettet.”

”Tænk engang,” sagde Olfert. Han så sig om. Det var hans første nat på jorden, og alt var nyt og spændende.
Solsorten fløj op til sin rede. Noget gled hen over Olfert og strøg ham kærligt på kinden. Det var Nordenvinden. ”Snemand, lille snemand, du barn af en stjerne,” hvislede den. ”Nyd livet, mens du kan. Du lever, når stjernerne lyser. Om dagen er du bare en bunke sne.”

”Det forstår jeg ikke,” sagde Olfert.

”Glem det,” hvislede Nordenvinden. Den ruskede lidt i æbletræet og forsvandt.

Solen stod op. Det var søndag. Trine og Mads skulle ikke i skole. De gik ud til Olfert.

”Han er flot,” sagde Trine.

”Ja!” Mads var helt enig. ”Skal vi lave en kost til ham?”

”En kost? Kan vi det?”

”Selvfølgelig. Det er let nok. Vi laver den af grene. Det bliver en rigtig heksekost.”

Trine ville gerne være med. De hentede en kniv i køkkenet. Så gik de ud til syrenbusken. Mads skar grene af. Trine bandt dem sammen. Snart var kosten færdig. De gjorde den fast til Olferts højre arm.

”Nu kan han feje fliserne,” lo Trine. ”Det bliver far glad for.”

Der kom nogle dage med isnende kulde. Folk vænnede sig til sneen. Mange syntes, det så pænt ud med alt det hvide. ”Det lyser op,” sagde de.

Olfert traskede rundt i haven hver nat. Han fik mange nye venner og kedede sig aldrig.


Så slog vejret om. Nordenvinden fløj til Sibirien. I stedet kom Vestenvinden. Den pustede til sneen, så den smeltede. Haven fik bare pletter. Olfert kunne ikke lide det.

”Hvad sker der?” råbte han forskrækket. ”Jeg bliver mindre, og min mave er våd.”

”Miav,” sagde katten, mens den forsigtigt trippede uden om en vandpyt. ”Du smelter og bliver til vand. Det gør alle snemænd.”

”Det passer ikke,” lød en stemme fra tagrenden. Det var den lille, frække gråspurv. ”Nogle snemænd smelter ikke. De bor nemlig i ”den evige sne.”

”Sikke noget vrøvl,” snerrede katten. ”Evig sne findes ikke.”

Gråspurven lettede fra tagrenden og fløj drillende rundt om katten. ”Jo, den gør,” pippede den. ”Du ved ikke alt. Højt mod nord er der et bjerg med evig sne. Dér bor masser af snemænd, og de bliver ikke til vand.”

”Passer det?” spurgte Olfert ivrigt.

”Det kan du tro,” svarede gråspurven. ”Min fætter kender én, der har været der.”

”Godt!” sagde Olfert. ”Så er det afgjort. Jeg rejser til den evige sne. Trine og Mads skal hjælpe mig.”

Olfert trampede over mod huset. Katten så efter ham. ”Stakkels fyr,” sagde den. ”I morgen er han smeltet. Det er næsten en skam. Jeg var begyndt at holde af ham.”

Fortsættes om ca. 14 dage...


Fortæl gerne andre om historien...
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms