Kan du huske sidste gang?


Resumé:

Brum løb hen til kælken. Han tog snoren i munden og løb. Nu ville han finde Olfert og Susa.
Pludselig mærkede han duften af pølse. Han tog en grankvist i munden. At løbe med pinde var det sjoveste, han vidste.

”Brum?” lød Susas stemme. ”Er det dig?”

”Her kan vi ikke blive. Måske er sneen evig, men vi kan ikke bo sammen med troldene.”

”Nej, det kan I ikke,” sagde Brum. ”I skal videre. Her er hotellets kælk. Den er god og stærk. Sæt jer op på den. Jeg giver jer et skub. Så vil I snart være langt væk.”

Sneharen og eventyrtoget


næse ... æse
Kælken med Olfert og Susa fløj ned ad fjeldet og fortsatte ud på en bundfrossen sø.
Her gik den i stå. De kom på benene.

”Vi klarede det!” pustede Olfert.

Susa fnisede. ”Tihi. Du har tabt din næse. Det ser fjollet ud.”

”Min næse?” Olfert tog sig til ansigtet. Næsen var væk. Den måtte ligge et sted i den dybe sne. Hvad skulle han gøre?

Susa sang drillende:

”Olfert uden næse.
Sikken en fadæse.”

”Hold op!” råbte Olfert og holdt sig for ørerne.

”Tihi,” fnisede Susa og sang endnu højere:

”Olfert uden næse.
Sikken en ...”

”Hold SÅ op!” brølede Olfert. ”Hvis du synger den sang én gang til, går jeg min vej. Så kan du selv finde vej til den evige sne.”

Susa grinede.

”Du skulle se dig selv!
Olfert uden næse.
Olfert uden næse.”

Hun sang højere og højere. Det gav genlyd i fjeldet:

næse ... æse

Olfert vendte ryggen til Susa og begyndte at gå. Han havde fået nok af hende. Hun var dum og tarvelig. Nu kunne hun have det så godt!


Ræven


Midt på isen var der noget rødt. Da han kom nærmere, så han, at det var en ræv. Den sad roligt og kiggede op i luften.

”God aften, ræv,” hilste Olfert.

”God aften, kammerat,” sagde ræven. ”Skal du også med toget?”

Olfert anede ikke, hvad et tog var.
Han havde aldrig set sådan ét, men han ville ikke lyde dum.

Derfor sagde han:

”Måske ... hvis det ikke er farligt.”

”Farligt?” Ræven lo. ”Overhovedet ikke, kammerat. Jeg skal besøge min kusine. Hun er polarræv og bor i Thule. Hvor skal du hen?”

”Til den evige sne.”

”Ja, selvfølgelig! Det kunne jeg have sagt mig selv. Du er jo en snemand. Selv foretrækker jeg sne, der smelter. Vinter er ikke så tosset, men sommer er bedre. Det er nu min mening. Dér kommer toget.”

”Hvor?” Olfert så sig om til alle sider. Ræven lo. ”Himmeltoget kører ikke på jorden. Kig op. Det er på vej ned mod os.”


Himmeltoget


Himmeltoget
Toget standsede. Det blev hængende i luften et lille stykke over isen. Den forreste dør gled op. En høj, tynd snehare med uniformskasket stod i døråbningen. Han fik øje på ræven og Olfert.

”Skal I med toget?” spurgte han venligt.

”Selvfølgelig, kammerat,” svarede ræven.

Haren trådte til side og sagde: ”Værsgo´ at stige om bord.”

Ræven smuttede ind. Olfert tøvede.

”Hvor kører toget hen?”

”Det kommer an på, hvor du vil hen,” lød svaret.

”Jaså ...” Olfert blev stående på isen og betænkte sig. Sneharen ventede tålmodigt.

”Du skal ikke være bange,” sagde han til sidst. ”Rejsen er ikke farlig. Alle kommer frem.”

I det samme kom Susa glidende hen over isen. Hun havde så stor fart på, at hun fløj forbi toget. Olfert og sneharen så efter hende. Et stykke borte prøvede hun at bremse. Hun faldt, men var hurtigt oppe igen. Så løb hun hen til toget så hurtigt, hendes små, tykke ben kunne bære hende.

”Halløj, isprinsesse!” lo sneharen. ”Sikke travlt, du har. Skal du også med toget?”

”Toget?” Susa så forvirret ud. ”Næh, jeg skal bare ...” Hun gik hen til Olfert.
”Her er din næse,” sagde hun. ”Den sad fast i kælken. Vil du have den?”

Om han ville! Olfert stod helt stille, mens Susa satte næsen på plads.


”Nu må I bestemme jer,” erklærede sneharen. ”Vil I med eller ej?”

”Kører toget til den evige sne?” spurgte Susa.

”Ja, hvis det er dér, I skal hen.”

”Fint!” sagde Olfert. ”Vi vil med.”

Han hjalp Susa op i toget og fulgte selv efter. Døren gled i.

”Så kører vi,” råbte sneharen.

Kom og hør næste afsnit af eventyret torsdag den 16. december

Jeg kommer ud på Gammelby Mølle og læser næste afsnit for Jer, hvor I kan høre om Olferts og Susas møde med Julemanden.

Der vil være masser af Julestemning og hygge, så tag dine forældre med til en hyggetime.

Jeg glæder mig til, at se dig på Møllen torsdag den 16. december fra kl. 16.30 til ca. 17.30


Du skal ikke vente forgæves

Til Jer, som ikke kan komme ud på Gammelby Mølle, sender jeg næste afsnit senest lørdag den 17. december.

Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms