Kan du huske sidste gang?


Resumé
”Mine rensdyr er blevet syge,” forklarede julemanden. ”De kan ikke flyve. Børnene venter på deres gaver. Hvad skal jeg dog gøre?”
Stakkels julemand og stakkels rensdyr, men møllerkonen vidste lige hvad rensdyrene trængte til. De hostede og nøs om kap. ”Drik!” kommanderede møllerkonen.

Susa og Olfert stod uden for den gamle mølle, varmen var ikke noget for dem. Julemanden spurgte, om de ville blive her og passe på hans kane? - selv kørte han med himmeltoget.

Alle vinkede og råbte "Glædelig jul"!


Dansen om juletræet


Vi kalder det et juletræ
Olfert og Susa fulgte toget med øjnene, indtil det forsvandt mellem skyerne.

Tre møllerpiger kom løbende med koste i hænderne. De standsede ved en høj gran og begyndte at feje sne af grenene. Susa kiggede undrende på dem.

”Er I ikke rejst med toget?”

Møllerpigerne lo. ”Selvfølgelig ikke!” svarede den ældste. ”Det er jo juleaften. Vi skal danse om træet.”

”Må vi være med?” spurgte Olfert forsigtigt.

”I kan slet ikke blive fri,” lød svaret. ”Alle skal være med.”

Møllerkonen kom ud med en stor kasse lys. Hun hjalp pigerne med at sætte lys på træets grene. Da alle lysene var på plads, blev de tændt.

Susa og Olfert gjorde store øjne.

”Så smukt et træ har jeg aldrig set før,” sagde Olfert.

”Det ligner en lille stjernehimmel,” tilføjede Susa.

”Vi kalder det et juletræ,” fortalte møllerkonen. Hun gav sine piger et lille puf. ”Gå ind og hent de andre. Nu skal vi danse.”

Møllerpigerne fór ind. Snart kom mølleren og de mindste møllerbørn ud af døren. Rensdyrene fulgte nysgerrigt med.

Alle tog hinanden i hænderne. Mølleren så på rensdyrene. ”I har ingen hænder,” sagde han. ”Hvad skal vi gøre ved det?”

”Vi binder halstørklæderne sammen,” foreslog møllerkonen.

Det var hurtigt gjort. Nu var kredsen sluttet. ”Hvad for en sang skal vi synge?” spurgte mølleren.

”Vi kender ingen sange,” sagde Olfert og Susa.

”Vi kender kun én,” kom det fra rensdyrene. ”Den handler om Rudolf, vores fører-ren.”

Mølleren lo. ”Den sang kan vi godt synge. Kom, unger.”

Alle møllerbørnene kendte sangen om Rudolf. De sang, så det kunne høres langt væk.

”Kender I den om Rudolf
Rudolf med den røde tud ...”

Da ordene blev sunget for 10. gang, havde Olfert og Susa lært dem.


Til sidst var alle trætte. De satte sig i sneen. Olfert så spændt ud.

”Hvad skal der nu ske?”

”Vi får gaver,” sagde en møllerpige. ”Julemanden lod nogle pakker blive i møllen.”

”Får vi også gaver?” spurgte Susa.

”Ja, selvfølgelig!” svarede pigen.

Mølleren hentede en stor bunke pakker. De blev delt ud.

Rensdyrene fik hver en bjælde. Møllerpigerne satte dem fast til renernes halsbånd. De otte rensdyr kom op at stå. De gik en tur rundt om træet, mens der lød en køn lille melodi.

”Den kender jeg,” råbte flere af møllerbørnene. ”Det er ’Bjældeklang’.”

Olfert fik en hue. Susa fik et halstørklæde. Møllerbørnene fik alt det legetøj, de havde ønsket sig. Mølleren fik et par gode træsko, og møllerkonen fik et forklæde.

De voksne samlede julepapir sammen. Møllerbørnene flokkedes om Olfert og Susa.


”Vi vil have en historie,” råbte de.

”Jamen ...” Olfert så forskrækket på dem. ”Vi kender ingen historier.”

”Jo, I gør! Alle kender én historie. Fortæl om jer selv. Hvor kommer I fra? Hvem har bygget jer?”

”Historien om mig selv? Den kan jeg godt fortælle,” sagde Olfert. ”Det første jeg husker, er en have i Danmark. To børn gav mig halstørklæde på og en kost i hånden. Det var Mads og Trine.”

Alle lyttede opmærksomt. Olfert fortalte om Jens Vognmand og turen til Norge, hvor han mødte Susa. Han pegede på hende og sagde: ”Nu kan du fortælle videre,” sagde han.

Susa fortalte om hotellet. Kokkens to børn, Synnøve og Håkon, havde bygget hende. Niels fra Danmark havde hjulpet til. Hun fortalte også om hunden Brum, den væmmelige troldunge Fridolf, flugten fra hulen og rejsen med himmeltoget.
Bagefter var det rensdyrenes tur. Deres historie handlede om livet i julemandens stald og den lange rejse hver julenat.

Da rensdyrene endelig tav, gabte mølleren, møllerkonen og alle børnene om kap.

”Det er sandelig blevet sent,” sagde mølleren. ”Kom, unger. Lad os gå ind og sove.”

Møllerfamilien og syv af rensdyrene forsvandt ind i møllen. Rudolf blev stående sammen med Olfert og Susa.

”Her er dejligt,” sagde han. ”Jeg vil aldrig tilbage til julemandens stald.”

”Jeg bliver her også!” erklærede Susa. ”Her sker altid noget. Måske kommer møllerkonen med nye lys. Så skal vi danse om træet og synge den sjove sang om din røde næse.”





"Hvis den findes og hvis vi finder den, hvordan ser den mon så ud?"
Olfert sagde ikke noget. Han så ud i mørket og tænkte på den evige sne. Hvor var den? Fandtes den overhovedet?

Jeg ønsker Jer alle et rigtig godt nytår.

Fortsættes om ca. 14 dage ...
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms