Da verden var ung

Kapitel 1

Forord


I 180 millioner år levede der dinosaurer på Jorden. De var forskellige, både i størrelse og livsform.

Nogle af dem var så store, at vi knapt kan fatte det. Andre var små som høns. Der var flyvende dinosaurer, planteædere, der trampede over sletterne i store flokke - og farlige rovdyr.

I løbet af det lange tidsrum skete der ændringer på Jorden. Dinosaurerne tilpassede sig. Nogle arter uddøde. Andre kom til.

Historien om den lille træspidsmus foregår for 150 millioner år siden. Jeg har kigget i leksika og dyrebøger og fundet frem til dyr, der levede på samme tid. Det er f.eks. grunden til, at den frygtelige Tyrannosaurus Rex ikke er med i historien.

Dinosaurerne regerede på Jorden, men der var også andre dyr: f. eks. nogle små bitte pattedyr, der overlevede ved at gemme sig i huler og sprækker. Først, når det blev mørkt, vovede de sig frem, men heller ikke på det tidspunkt var de sikre. De havde ingen venner - kun fjender.

I 1966 blev der fundet en lille forstening i Sydafrika. Den var 10 cm lang og havde engang været et lille, museagtigt dyr - måske en træspidsmus. Kraniet og kæbens form viste, at der var tale om et ægte pattedyr. Det havde haft pels og været jævnvarmt. (Øgler er vekselvarme). De små tænder passede til et dyr, der levede af insekter - altså et lille rovdyr.

Det er sådan et dyr, min historie handler om.

Alene og bange


Natten er varm.

Ind imellem regner det voldsomt. Vandet bliver liggende på jorden i store pytter. Alt er vådt.

I et højt træ sidder et lille pelsdyr og trykker sig ind til stammen. Det er en træspidsmus - en stor unge.

Hun er alene - og meget bange. Sulten er hun også. Det er længe siden, hun har fået noget at spise.

Alt omkring hende er ukendt og farligt - helt anderledes end i den lille, mørke hule, hvor hun blev født for få uger siden. Der var fire unger i kuldet. Nøgne og blinde varmede de sig og drak mælk hos det store, trygge væsen, der var deres mor.

Uden for hulen fandtes en vild og farlig verden. Der var ufatteligt store dyr og rovdyr med spidse tænder. Engang imellem lød der høje brøl og voldsomme lyde. Ungerne blev forskrækkede og trykkede sig ind til hinanden, men hvad der skete, forstod de ikke.

Da ungerne blev større, begyndte moderen at forlade hulen. Somme tider var hun væk en hel nat, men hun kom altid tilbage.

En nat lagde hun en død bille foran ungerne. De snuste til den. Hvad var det for noget? En slags mad? Den største af ungerne tog mod til sig og bed en vinge af med sine spidse tænder.

Med ét kom der liv i flokken. De fire unger kastede sig over den døde bille, flåede den i stumper og stykker og sloges om at få mest.

Det var en ny slags mad. Alle blev mætte. Dengang var hun den mindste af ungerne, men hun var fuld af gå-på-mod. Hun lod sig ikke skubbe væk.

For et par nætter siden kom deres mor ikke med mad, som hun plejede. Ungerne ventede tålmodigt hele natten. Om dagen sov de. Næste nat begyndte de at blive urolige. De var sultne. Hvor var mor? Hvorfor kom hun ikke?

Tøvende forlod de reden, én efter én.


Det lille dyr ser ud i mørket. Hendes søskende er et sted i træet. Hun har næsten glemt dem.

Hvor er hun dog sulten! Hun MÅ have noget at spise, men maden er levende. Den skal først fanges, og det har hun aldrig prøvet før.

Skyerne spredes. Månen kommer frem. Hun har gode øjne. En træspidsmus er et natdyr.

Et stykke borte kan hun se en sø - roligt, sort vand med et par øer. Ved søbredden vokser der små og store palmer og høje nåletræer - som det, hun selv sidder i.

Jorden er gul og mudret. Det meste af den er dækket af et tæt bregnekrat. Langt borte kan hun ane omridset af nogle enorme dyr. De sover.

Det er brachiosaurer - de største dyr, der nogen sinde har levet. Hvert dyr er på størrelse med ti elefanter.

Det lille dyr kender intet til den verden, hun har vovet sig ud i. Hun er et pattedyr, ét af de små nattevæsener, der lever i huler og på mørke steder.

En natsværmer kommer flyvende og lander på stammen tæt ved det sted, hvor hun sidder. Hun har aldrig set en natsværmer før, men hun ved alligevel, at det er en slags mad.

Hendes tænder løber i vand. Hun må have fat i den.

Stille lister hun sig nærmere.

Ét skridt til - så er hun der.

Hun krummer sig sammen, klar til spring. Natsværmeren har ikke set hende. Den rører sig ikke.

Nu!

Hun farer frem med tænderne blottet. Natsværmeren letter og flyver elegant ud i natten. Skuffet ser hun efter den. Næste gang må hun være hurtigere, ellers er det ude med hende.

Et lysskær viser sig mod øst. Det er snart dag. Hun må finde et sted at sove.

Pludselig opdager hun, at hun ikke er langt fra hulen - det sted, hvor hun har boet hele sit liv. Hun snuser. Her lugter kendt og trygt. Ingen har været i hulen, siden hun forlod den.

Stille kryber hun ind i mørket, lægger sig til rette og falder i søvn.


Fortæller og forfatter Sys Matthiesen - Da verden var ung - om dinosaurer - næste kapitel
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms