Da verden var ungKapitel 2 |
Dagen begynder
 Fem brachiosaurer lunter roligt hen mod nåletræs-skoven og begynder at æde. Deres lange, tynde halse svinger fra side til side. Store grene bliver flænset af og slugt. Brachiosaurer tygger ikke deres mad. Deres tænder kan slet ikke tygge, men nede i maven har de nogle store sten, som maler grenene og alt det grønne til en tynd grød. De store dyr er altid sultne. De spiser og spiser. Inden dagen er gået, vil de yderste nåletræer være ribbet for grønt, og det tætte bregnekrat nede på jorden vil også være væk. Heldigvis vokser planterne hurtigt i det varme, fugtige klima. Dyrene kommer ikke til at sulte. |
 Den er ikke nær så stor som brachiosaurerne. Stegosaurusen er på størrelse med en bybus, men den ser uhyggelig og meget farlig ud. Skarpe benplader stritter i vejret i en tæt række fra dens lille hoved til den yderste halespids. På halen sidder fire lange pigge. Brachisaurerne er ikke bange. De æder roligt videre. En stegosaurus er fredelig og gør ingen fortræd. Kun når den bliver angrebet, bruger den sine rygplader og spidse pigge til at forsvare sig med. |
 En flyveøgle svæver hen over dem. Den ser ned på de larmende, små dyr, men er ikke interesseret. De er ikke mad. Den skal ned til søen og fange fisk, men søen er farlig. Tæt ved søbredden lurer en kæmpestor krokodille på seks meter - lige under overfladen. Flyveøglen har ikke set krokodillen. Den dykker. Der lyder høje plask. Vandet piskes til skum. |
 Flyveøglen slipper væk. Krokodillen vralter op på land. Den vil snuppe én af de små skrighalse i bregnekrattet, men den er for langsom. Dyrene flygter skrigende ind i skoven. Krokodillen vender tilbage til den mudrede søbred. Det er midt på dagen. Solen står højt på himlen. Luften dirrer af varme. De enorme brachiosaurer bliver sløve og holder op med at æde. Langt borte høres en svag buldren. Den kommer hurtigt nærmere. Brachiosaurerne bliver urolige. De strækker deres lange halse og kigger i retning af lyden. Med ét er der kaos overalt. |
| En skræmt flok apatosaurer kommer trampende langs søen - tolv enorme dyr. Hvert af dem er 20 meter langt og vejer 25 tons. Midt i flokken løber to unger. De er på flugt. Fem allosaurer er efter dem - frygtelige rovdyr med lange, spidse tænder. De er lidt større end elefanter og sprinter af sted på to ben. Allosaurerne forsøger at angribe fra alle sider. De voksne dyr interesserer dem ikke - ikke i dag. Det er ungerne, de vil have fat i. De voksne apatosaurer holder tæt sammen. Deres lange haler svinger i luften som tynde piske. De beskytter deres unger. En allosaur kommer for tæt på og får en slag med en halepisk. Det er så voldsomt, at allosauren falder. Den brøler af smerte, men er hurtigt oppe igen. Jorden ryster. Et stort dyr støder ind i træspidsmusens træ. Hun bliver kastet rundt i hulen og ender ude ved kanten. Fortumlet ser hun op. |
 Hun snapper efter vejret. Hvad sker der? Larmen er frygtelig. Der lyder skrig og brøl, tramp og masen. Træer knækker som pinde, og bregnekrattet bliver trampet helt ned. Øjet forsvinder. Allosauren er på vej væk. Så stort et dyr kan hun slet ikke fatte. Enhver af de spidse tænder i det enorme gab er på størrelse med en træspidsmus. |
|
Hun klamrer sig til hulens kant og ser efter allosauren. Det blændende sollys skærer hende i øjnene, men hun tør ikke flytte sig.
Med ét er det overstået. Apatosaurerne tramper videre, og allosaurerne følger efter, sultne og vagtsomme. Brachoisaurerne falder til ro og æder igen. Musen rører sig ikke. Faren er overstået, men hun er stadig bange. Da alt er stille, begynder hun forsigtigt at trække sig tilbage, skridt for skridt, ind i hulens trygge mørke. |
Illustrationer Alle illustrationer er tegnet af |
