Da verden var ung

Kapitel 6


Øen


Den lille træspidsmus svømmer for livet. Hele sit liv har hun levet i et træ, men her i søen gør hun automatisk det rigtige. Hendes lemmer ved, hvordan de skal arbejde. Hun holdes oppe og skyder gennem vandet.

Efterhånden begynder hun at føle sig træt, men det falder hende ikke ind at give op. Hun bliver ved med at svømme, selv om hun synker dybere og dybere ned under overfladen.

Ind imellem får hun hovedet under vand. Det gør ondt i hendes krop, men hun svømmer videre.

Et stykke borte kan hun se noget, som rager op over vandet. Det ligner en lille ø. Dér vil hun hen.

Endelig kan hun nå bunden. Den føles slimet og glat under hendes fødder, men hun sætter kløerne i og får fat. Hun piler op ad bakken og standser ikke, før hun når toppen.

Bakken er en bunke afføring fra en dinosaurus. Da camptosauren gik ned til søen for at drikke, nøjedes den ikke med at sætte dybe fodspor i mudderet. Den efterlod også en klat gødning.

Træspidsmusen bliver stående på toppen af bakken og ser sig om. Det er dødsensfarligt at blive stående her, hvor alle kan se hende, men hvor skal hun løbe hen?

Bakken er omgivet af vand. Hun bliver nødt til at svømme igen.

Det meste af regnvandet er sunket ned i jorden. De rivende floder er næsten væk, men søerne er der stadig.

Pludselig støder hun ind i en stor flue, der sidder og sover. Længere borte får hun øje på endnu en flue ... og der... og der...

Overalt på bakken er der store, fede fluer, lige til at spise.

Hun mærker et sug i maven af sult og får lynhurtigt fat i fluen.

Det bliver et helt festmåltid. Nu får hun øje på den fedeste af alle fluerne. Den må hun også have.

Et spring - så er hun der.

Hun glider, taber balancen og falder. Hjælpeløst trimler hun ned ad bakken og rammer vandet med et lille plask. Hendes fødder kæmper for at få fodfæste. Hun tumler rundt og sluger mudret vand. Så begynder hun at svømme – væk fra øen.

Det er morgen.

Brachiosaurerne vender langsomt tilbage. Deres lange halse med de små hoveder rager højt op over skovens træer.

Et stykke af skoven er brændt efter nattens tordenvejr, men det meste er uskadt. Der er grønt og frodigt. Bregnerne skyder i vejret, så man næsten kan se dem vokse.

Solen skinner på det grønne landskab. Det er varmt.

I lysningen midt i skoven pusler camptosaur-mødrene med deres æg. De skubber blidt til dem og vender dem.
Et æg begynder at revne. Indefra presser et lille væsen mod skallen.

Moderen holder opmærksomt øje med, hvad der sker.

Snart dukker ungen frem. Den er frygtelig grim - ligner nærmest en kæmpemæssig, nøgen fugleunge - men moderen betragter den ømt, som om den var et stort vidunder.

Hun bliver hos sin unge. De andre mødre skiftes til at forlade rederne og finde mad.

Store og små dinosaurer vågner og opdager, at de er sultne. Nogle kaster sig over de grønne planter. Andre går på jagt.

De små pelsdyr søger ind i deres mørke skjulesteder. Her vil de sove, indtil det igen bliver mørkt.

Træspidsmusens søster nærmer sig hulen og opdager, at den er tom. Hun går ind i den, ruller sig sammen og falder i søvn.

Langt borte derfra kravler den lille hun op på land. Hun er i live, men så træt, at hun føler sig syg.

Svimmel og utilpas går hun nogle få skridt. Så falder hun om og bliver liggende i det bløde mudder.
 
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms