Om Tanka 

 

Niels Kjær

 

Waka

Den japanske digtform, vi i dag kalder tanka, hed oprindeligt waka. Og oprindelsen til waka er lige så gammel som japansk kultur i sig selv. Et waka er et kort digt på 31 stavelser, fordelt på 5 linjer med stavelserne 5-7-5-7-7. Som man næsten kan gætte, er waka'et dermed også - i øvrigt via rengaformen - en slags stammoder til haiku.
 
Eksperterne mener, at waka'en har sin rod i japansk mundtlig folkedigtning. Den første nedskrevne waka er fra år 712 e.Kr.
 
I den store antologi Manyo-shu ("Samling af 10.000 blade" fra ca. år 760) findes omtrent 4.500 digte, hvoraf de 4.200 er skrevet i waka-formen. De 561 forskellige forfattere talte både kejsere, embedsmænd, krigere, bønder og fiskere. Og emnerne for disse waka er meget varierede.
 
Men i de følgende århundreder snævredes kredsen af digtere ind til kun at omfatte de kejserlige hoffolk og de adelige. Emnerne for lyrikken blev ligeledes indsnævret til bestemte motiver, fx nattergalens sang, blomsterne i engen eller duggen på græsset. Det var den kejserlige Tang-kultur, der var forbilledet. Frem til midten af det 15. århundrede udkom hele 20 kejserlige antologier, hvor langt de fleste digte var skrevet i waka-formen. Den mest berømte er Shin kokinshu ("Den nye samling af digte fra før og nu"). Her blev waka-digtningen inden for de få emner, der var accepterede som passende, drevet til de yderste raffinementer.
 
Alt drejede sig om æstetik, men det førte i det lange løb også til indavl, kunstighed og klichéer. i de følgende århundreder blev det derfor renga-formen og senere haiku-formen, der tiltrak sig de mere selvstændige digtere, som ønskede fornyelse.
 

Tanka

Hen imod slutningen af det 19. århundrede blev det absolutte nulpunkt nået. Waka-formen var ved at uddø. Men da opstod der en ny litterær bevægelse, startet af Yosano Tekkan (1873-1935) og hans kone Yosano Akiku (1878-1942) omkring tidsskriftet Myojo ("Morgenstjernen") De ønskede at bevare waka-formen med de 31 stavelser, men at forny indholdet ved at udvide emnekredsen. Dette "nye" waka gav de navnet tanka. Et tanka består altså (ligesom et waka) af 31 stavelser (5-7-5-7-7). Man kunne så spørge, hvordan et tanka-digt adskiller sig fra et haiku-digt? Og svaret er (ud over det formelle med de to ekstra linjer fordelt på 14 stavelser), at et tanka (i modsætning til et haiku) ikke behøver at henvise til en årstid, og at det ofte rummer følelser udtrykt i et lille forløb.
 
Nu vil jeg give et par eksempler på tanka-digte, skrevet af det føromtalte ægtepar Yosano, som "opfandt" det moderne tanka. (De følgende oversættelser er mine danske gendigtninger af engelske versioner):
 
Først Ysano Tekkan, der regnes til den romantiske skole:
 
Valmuer i blomst
får mig til at erindre
de læber som jeg
kyssede - i et kammer
oplyst af aftensolen
(1910)
 
Og dernæst hans hustru Yosano Akiko, som er en af Japans mest berømte kvindelige lyrikere, især kendt for sine sensuelle kærlighedsdigte:
 
Fortæl dem at hun
nyder synet af månen
En spindelvævstynd
lyserød kjole dækker
lige hendes nøgne krop
(1906)
 
Snart opstod der flere andre skoler, der ligesom Tekkan og Akiko ønskede at benytte tanka-formen, men med forskellige målsætninger. Fx tog en række socialistiske og nationalistiske bevægelser formen til sig for at bruge den til propaganda-formål. Det kommer der som bekendt sjældent god litteratur ud af, så disse skoler vil jeg forbigå i tavshed. Mere interessant er en digter som Masaoka Shiki (1867-1902), der gik ind for en realistisk og objektiv lyrik, der "gengav livet" (japansk: shasei). Følgende digt af Masaoka Shiki kan stå som et eksempel på Shasei-bevægelsens lyrik:
 
Marken er dækket
af rødkløvere i blomst
Nærmeste nabo
er et beskidt gadekær
fyldt af bondens tamænder
(ca. 1900)
 
Den sidste af de tidlige tanka-digtere, jeg vil nævne er Ishikawa Takuboku (1886-1912). Han publicerede sine meget personlige tanka i tre linjer, der derved kom til at minde om "frie vers". Et eksempel:
 
Bare for sjovs skyld tager jeg Mor på ryggen
Hun vejer så lidt at jeg bryder ud i gråd
og ikke kan gå tre skridt
(1910)
 

Moderne tanka

Under 2. verdenskrig gik tanka-kunsten (ligesom al anden japansk kunst) i forfald, fordi kun den kunst, der tjente den nationale krigspropaganda, var tilladt. Men efter krigen oplevede japansk kultur en ny opblomstring, dels under indflydelse af vestlig kultur, dels i et opgør med samme vestlige kultur.
 
Også tanka-digterne lod sig inspirere af moderne vestlig lyrik, samtidig med at de forsøgte at holde fast i det specielt japanske. En af de mest indflydelsesrige tanka-digtere i efterkrigsgenerationen er Tsukamoto Kunio (født 1922). Han har udgivet mere end 100 bøger (også prosa og kritik). Han er talsmand for "sjælens realisme" og taler om, at tanka skal fremvise "visioner". Et eksempel på hans tanka:
 
Jeg står helt stille
i tusmørket en kølig
forårsaften
og tænker på om sjælen
mon ikke ligner bladguld
(1986)
 
Sasaki Yukitsuna (født 1938) begyndte sin karriere som oprører, en repræsentant for Japans "vrede unge mænd". Hans tanka karakteriseres som "usentimentale og maskuline". Et eksempel:
 
Under en rejse
tabte jeg mit kamera
efter at have
taget snapshots af en smuk
kvinde ved forårstide
(1989)
 
I 1987 skabte en ung kvindelig lærer Tawara Machi (født 1962) sensation, da hun udsendte en samling med 436 tanka-digte med titlen Sarada kinenbi ("Salatens jubilæumsdag"). Bogen solgtes på et halvt år i 2.500.000 eksemplarer og er også oversat til dansk. Tawara Machi bruger tanka-formen på moderne hverdagsemner, men hun behersker også de klassiske temaer. Nogle har (naturligvis) beskyldt hende for at være overfladisk, men hun har uden tvivl med sine tanka ramt tidsånden hos den japanske ungdom. Et eksempel på hendes tanka: 
 
Kirsebærblomster
så langt øjet rækker
springer ud, visner
og parken står uberørt
som om intet er hændt
(1987)
 
Jeg vil også nævne en japansk tanka-digter, som jeg selv kender. Nakagawa Reiko (som jeg har mødt i forbindelse med Emily Dickinson-konferencer i USA og Europa) har udsendt flere tanka-samlinger. Et af hendes tanka er inspireret af et kort ophold i København og lyder sådan her:
 
I fire timer
er jeg nu en udlænding
der går på indkøb.
Åh, denne børnebog
forekommer mig bekendt
(1999)
 

Danske tanka 

Der er mig bekendt ikke nogen stor tradition for at skrive tanka i Danmark. Men netop i år har Lars Mønster udsendt en digtsamling, Tanka.dk, der indeholder 112 tanka. Et af dem lyder:
 
Vintergækkernes
blomster åbner sig helt til
et stille farvel.
Isen er væk - det første
andepar sejler en tur.
 
Som afslutning på mit foredrag vil jeg vove det ene øje og give jer et tanka, jeg selv har skrevet. Som der fremgår af teksten, er det blevet til ved påsketid:
 
Jeg klipper grene
til et lille påsketræ.
Tænker på forår
og opstandelse, selvom
jorden er dækket af sne.
(2005)
 
 
 

Tanka til tiden

Niels Kjær

 
Ovenstående foredrag holdt jeg den 25. september 2005. Tanka er en stamform til haiku, men indeholder 5 linjer med 5-7-5-7-7 stavelser. Indtil det 17. århundrede var stort set alle japanske digte skrevet i tanka-formen, og den er stadig meget populær i Japan. Nedenfor kan læses 7 tanka - forfattet af mig i 2005 og publiceret på internettet (http://www.digte.dk/)
 

Den hvide mand


jeg ser en hvid mand
i den japanske have
ved Hamburger Wall.
Både snemanden og jeg
har lange, røde næser.

Fuldmåne


På vej til bussen
ser vi fuldmånen stå op
rund og mælkehvid.
Den var her ikke i går
og i morgen er den væk.

Langelandsrejse


Sammen vandrer vi
i majgrønne landskaber
med himlen til låns.
Ved Dovns Klint slutter vejen -
der er en ende på alt.

Midsommer 2005


Sol over Århus -
til Parade på Aros -
de første veer
5-6 intense timer -
og lillepigen er født.

Arkitektur


Efter nattens regn
bygger vi drømmeslotte
i det våde sand.
Gutten og lillepigen
er dagens arkitekter.

Postludium


Et gyldent tæppe
af friske nedfaldsblade
dækker skovbunden.
Trods den første nattefrost
er forrådnelsen i gang.

Julebud


De tolv hvide lys
på træet taler deres
tydelige sprog,
men det er kun børnene
der forstår, hvad de siger.
 
  
 

Tanka

Maria Call 

Hård vind fra nordøst
På isen en flok måger
Med spejlbilleder
Senere tø og grødis
Flokkens antal halveres
Ved bambusskoven
Ligger et shintotempel
Stille beder du
Vesterlænding på ophold
i japanernes rige
Vintersolens glød
Strålerne reflekteres
Og blænder os helt
Famlende finder vi vej
Ud af det kolde lysbad
Konkurrence om
Bagerens daggamle brød
Ænderne maser
Hinandens kroppe så tæt
At vandet ikke kan ses
 
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms