Svensk haiku
Kate Larsen
I 1999 blev Svenska Haikusällskapet stiftet. Det var naturligvis med henblik på at sprede kendskabet til Haiku i Sverige og fremme Haikudigtningen på det svenske sprog.
I samarbejde med Østasiensinstitutet udgiver Svenska Haikusällskapet tidsskriftet Haiku, som dog ikke udkommer på faste tidspunkter, men på uregelmæssig basis.
Det var gennem dette tidsskrift, at jeg først stiftede bekendtskab med svensk Haiku. Det var utroligt spændende, og det gav mig enormt meget at læse de tre tidsskrifter, som jeg indtil nu har haft mulighed for at fordybe mig i.
Da jeg udtalte mig begejstret for de svenske Haiku overfor Hanne, var hun ikke sen til at benytte sig af min eufori og foreslog at jeg holdt et foredrag om emnet. Så et lille råd! Vær forsigtig med at give udtryk for jeres begejstring. I kan hurtigt komme i en lignende situation.
Men man lærer jo af at fordybe sig i nye emner og da det svenske sprog ikke ligger mig så fjernt, (min farmor var svensk, og som følge deraf var min far halvsvensker) og da vi har familie hinsidan, var sproget ingen hindring, så jeg påtog mig opgaven og har lært meget.
Generelt:
I 1933 gav Anders Østerling i Svenska Dagbladet en bred svensk præsentation af ”Det korteste digt i verden”, men indrømmede også, at han langtfra var ekspert på området.
I 1959 kom den første udgave med klassiske japanske Haiku i svensk oversættelse. Den hed ”Haiku. Japansk ministyrelyrik” og var oversat af den rumænske musiker og translatør Jan Vintilescu.
Den allerførste svenske poet, der fik udgivet Haiku-inspirerede digte var Bo Setterlind, der i 1961 fik udgivet: ”Några ord att fästa på siden”. Og så kom Fn’s generalsekretær Dag Hammerskjöld, der blev dræbt i et flystyrt i Congo i 1961. I hans efterladte papirer fandt man manuskriptet ”Vägmärken”, (vejmærker) som indeholdt Haikudigte og som blev udgivet i 1963. eg vender senere tilbage til Dag Hammerskjölds digte.
Der er naturligvis navne, der går igen i artiklerne i det svenske tidsskrift Haiku.
Det er Florence Vilén, Helga Härle, Lars Granström og Kaj Falkman, der alle er medlemmer af bestyrelsen i Svenska Haiku Sällskapet. Helga og Kaj havde vi den udsøgte fornøjelse at være sammen med på Haikukonferencen i Bad Nauheim i maj 2005. Hanne har en stadig korrespondance i gang med Kaj Falkman, der for øvrigt er formand for Svenska Haiku Söllskapet og kommer og holder foredrag for os i september måned.
Artiklerne i tidsskriftet spænder vidt: Der er boganmeldelser, Haiku hos Hammerskjöld, Oktoberbesøg i Japan, en artikel med titlen ”Två sätt at hantera den poetiska galenskapen” af Lars Vargö samt mange andre.
Desuden er hvert enkelt nummer naturligvis fyldt med Haiku poesi.
Et af numrene beskæftiger sig med skolehaiku. Det er haikudigte, indsendt af skoleklasser rundt omkring i Sverige. Det påpeges, at de måske ikke helt følger de strikte haikuregler, men interessante er de, og kan også betragtes som tidsdokumenter:
Fra Katedralskolen i Lund:
Karin Malvå:Havet stormer fint blåstangen luktar illa måsen skriker högt |
(Havet stormer fint |
Malin Stjernquist:Klingande vatten rinner ner längs klipporna skymningen faller |
(Klingende vand |
Linus KarnlandHösttankar trädens vissnande löv våren är snart här |
(Efterårstanker |
Dette ovenstående digt gi´r mig associationer til Shelleys digt:
When winter is here
Can spring be far away?
Can spring be far away?
Fra en 4. klasse I Stokholm, hvor børnenes alder er 10 og 11 år, kommer følgende eksempler:
Frederik LöfdahlDet luktar god mat servitrisen kommer snart Jag är ett matvrak |
(Der lugter god mad servitricen kommer snart Jeg er et madvrag) |
Arvid Knöppelpå 11 år, har i hvert fald forstået det med de 5-7-5 stavelser:
Oversættelse er vist ikke nødvendig i dette tilfælde. |
Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha |
Johan Wärnegård 10 år:Körsbärsträd blommar Geishan kommer med varm te Fuji är vackert |
(Kirsebærtræet blomstrer Geishaen kommer med varm te Fuji er smuk) |
Dette var kun enkelte af de Haikuer der var skrevet af børnene i de svenske skoler.
På svensk findes der et udtryk som angiver den mest svenske af alle årstider, en tid som ikke har eget navn på andre sprog, nemlig vårvinter.
Florence VilénFörsta snödroppen |
(Første vintergæk den har en måneds forspring på det bedste sted) |
Vårvinteren må altså være den tid, hvor det endnu er vinter, men hvor forårstegnene - forårsblomsterne – er tidligere end normalt. I en artikel i Haiku tidsskriftet skriver Florence Vilén :
”Lige i hjertet, nogle betragtninger om Haiku” jeg citerer i oversættelse:
”Når man læser mængdevis af Haiku, flyder de let ind i hinanden. Man tænker: Jaså – eller jaha eller joda…………..
Men så kommer øjeblikket, hvor man møder et Haiku og næsten mærker, at det er fuldendt. Det er poesi, ikke forslidt prosa. Den har en selvklar rytme, ordene passer helt på indholdet, og Haikuet siger noget, som samtidig er naturligt og nyt.
Men så kommer øjeblikket, hvor man møder et Haiku og næsten mærker, at det er fuldendt. Det er poesi, ikke forslidt prosa. Den har en selvklar rytme, ordene passer helt på indholdet, og Haikuet siger noget, som samtidig er naturligt og nyt.
Hvis digtet desuden har nogen af de væsentlige træk i klassisk Haiku, er det endnu bedre: Kigo = årstidsord og/eller Kireji --- ord eller andre udtryk for en pause.
Og hun giver følgende eksempel: (af Paul Wigelius)
| Rimfrost i solen strokepatienten provar sitt nya leende |
(Rimfrost i solen hjertepatienten afprøver sit nye smil) |
I haikuhæfterne beskrives også hvorledes man har arrangeret Haikuværksteder med oplæsning, diskussioner og kritik fra interesserede. Gingo-ture, det man i Sverige så poetisk kalder Haiku-promenader, på naturskønne steder, er også blevet forsøgt, og i samarbejde med Folkkulturcentrum, som ligger midt i Stokholm på Skeppsholmen, har man haft flere sammenkomster under betegnelsen CAFE HAIKU. Der er adgang for alle – med diskussioner inden for Haikuemner, samt oplæsning af egne og andres Haiku med mere.
APRILSNÔ
I året 2000 udkom bogen Aprilsnö, som er en antologi indeholdene 100 svenske og 100 japanske Haiku.
Det er et svensk-japansk bogprojekt (print on demand teknikken).
Det er et svensk-japansk bogprojekt (print on demand teknikken).
Man sørgede for, at bogen udkom samtidig med at det japanske Kejserpar var på statsbesøg i Sverige i maj 2000.
Alle Haikudigtene er affattet både på svensk og japansk.
Alle Haikudigtene er affattet både på svensk og japansk.
De svenske poeters digte er først skrevet på svensk og derefter oversat til japansk, mens de japanske Haikupoeters digte først står skrevet på japansk, og nederst på siden er oversat til svensk.
Det var Kaj Falkman og Basho-forskeren Sten Svensson, der foretog udvælgelsen.
Det er en meget sød og dekorativ bog. Her kommer et lille udvalg:
Det var Kaj Falkman og Basho-forskeren Sten Svensson, der foretog udvælgelsen.
Det er en meget sød og dekorativ bog. Her kommer et lille udvalg:
Sven Enander:Vintern kom i natt Träskorna står på trappen Helt fyllda av snö |
(Vinteren kom i nat træskoene står på trappen helt fulde af sne) |
Lars Grannström:Lycklig av vårsol Plockar mitt barn påskliljor I grannens rabätt |
(Lykkelig af forårssol plukker mit barn påskeliljer i naboens rabat) |
Håkon Broström:December, i dag Visär modehuset Vinter Sin kollektion |
(December, i dag viser modehuset Vinter sin kollektion) |
Sofia Knutsson:Mellan julgranens Avbarrade grenar De första snödropparna |
(Mellem juletræets tabte nåle de første vintergækker) |
Peter Curman:Flugans lilla frihetsmotor i fönstersmygen Håller en hel värld vaken |
(Fluens lille frihedsmotor i vinduesfordybningen holder en hel verden vågen) |
Tia Lindström:Plötslig storm lämmar gräsmattan täckt av äpplen ännu helt gröna |
(Pludselig storm efterlader græsplænen dækket af æbler endnu helt grønne) |
Helena Solstrand:Tom handske i snön fingrarna böjda i löst grepp om ingenting |
(Tom handske i sneen fingrene bøjet i løst greb om ingenting) |
Sigrid Falkman: (4-5-6)Rostfärgat stål vit fjäril flyger over järnvägsspåret |
(Rustfarvet stål hvid sommerfugl flyver over jernbanesporet) |
Christer Duke: (5-4-6)I stormens öga |
(I stormens øje pudser spurven ubekymret vingerne) |
Peter Ortman: (6-8-5)Högt mellan punkthusen flyger de flammande löven lyfta av stormen |
(Oppe mellem højhusene flyver flammende løv løftet af stormen) |
HAIKU FÔRVANDLINGHAR
I forordet til denne antologi, som udkom i 2004, og er den første samling med kun svenske Haiku digte (339 Haiku af 103 digtere), fortæller Kaj Falkman, som jeg tidligere har været inde på, at man for alvor begyndte at skrive svenske Haiku i slutningen af 1950erne, og det vender jeg tilbage til. Her kommer nogle eksempler på de mange smukke Haiku fra bogen:
Kaj FalkmanI vårsol står en cykel med sadel av snö |
(I forårssolen står en cykel med sadel af sne) |
| I marssolen utsatte trädgårdsmöbler dukade med snö |
(Solen i marts udsatte havemøbler dækket af sne) |
| Gullvivor i blåfruses näve Mors dag |
(Primula i blåfrossen hånd Mors dag) |
Lars Granström:Under trädet slår skuggan ut i full blom |
(Under træet springer skyggen ud i fuld blomst) |
| Tänder jordgloben i grannens fönster lyser månen |
(Tænder globussen i naboens vindue lyser månen) |
| Efter operationen sängbordet fyllt med snittblommor |
(Efter operationen sengebordet fyldt med blomsterbuketter) |
Helga Härle:Bergen i dimma vid mina fötter en salamander |
(Bjerget i tåge ved mine fødder en salamander) |
| Solen i Zenit huggorm blickstilla mitt på stigen |
(Solen i Zenith hugorm fuldstændig stille midt på stien) |
Hans Erik Jarnbo:Spindelvävens korg fångar in kvällsolens sken |
(Spindelvævskurven indfanger aftensolskinnet) |
Bodil Lindqvist:Ett stilla vårregn trummar mot mitt köksfönster tvåtredjedelstakt |
(Stille forårsregn trommer på mit køkkenvindue totredjedelstakt) |
Lennart Ch. Svensson:Räknar på fingrar gör endast barnungar och haikupoeter |
(Tælle på fingre(ne) gør bare børn og haikupoeter) |
Roland de la Tajada:Vante faller handlöst ned på trottoaren –ingen räcker den en hand |
(Vante falder håndløst ned på fortovet – ingen rækker den en hånd) |
Madeleine Ågren:Sluttet på resan sommarens nyckelpiga landar på näsan |
(Slut på rejsen sommerens mariehøne lander på næsen) |
Dag Hammarskjöld og Haiku
I 1963 to år efter Hammarskjöld var blevet dræbt ved flystyrt i Afrika, blev hans private dagbog ”Vägmärken” (vejmærker) udgivet.
Den indeholdt 110 digte, og det var lidt af en overraskelse, da det blev afsløret at generalsekretæren havde været meget fascineret af de japanske smådigte.
Digtene er blevet omtalt i flere af de bøger, der er udkommet om Hammarskjöld. Kaj Falkman har i 2005 i bogen ”En orärd Sträng” med undertitlen ”Dag Hammarskjölds liv i Haiku og fotografier”, analyseret 50 digte, samt offentliggjort 30 af hans sort/hvide fotografier. (Der var i alt 300).
”Kameraet har lært mig at se” skrev Hammarskjöld engang. Man kan drage en parallel fra denne udtalelse med hensyn til at skrive Haiku.—Netop når man skriver Haiku, lærer man at se, man er til stede man er opmærksom.
Den 4. august 1959 noterede han følgende i sin dagbog ”Vägmärken”:
| Sjutton stavelser öppnada dören för minnet och dess mening (5-5-7) |
(Sytten stavelser åbnede døren for mindet og dets betydning) |
Som jeg har nævnt tidligere, begyndte Bo Setterlind i slutningen af 1950erne at skrive Haiku, og som det senere viste sig også Dag Hammarskjöld. Setterlind benyttede sig af frie vers i sine Haiku, mens Hammarskjöld holdt sig til den bundne form med 17 stavelser, selv om han langt hen ad vejen placerede stavelserne hvor han ville.
Hammarskjöld var en lidenskabelig fotograf. Han havde altid sit kamera med på sine utallige rejser, og benyttede enhver anledning til at fotografere.
Dag Hammarskjöld blev født i Jönköping 229. juli 1905.
Faderen var landshøvding i Uppsala, senere statsminister 1914-17 og igen landshøvding i Uppsala indtil 1930. Hammarskjöld og faderen havde et problematisk forhold. (faderen var 43 år da Dag blev født).
| Mer än åren skilde dem denna kvällstur i den öde allén |
(Mer end årene skilte dem denne aftentur i den øde allé) |
De 110 digte som Hammarskjöld skrev i sin dagbog, og som han aldrig betegnede som Haiku, blev skrevet fra august til november 1959. Det kan man vist rolig sige var mange på så kort tid.
Digtene er inddelt i fire grupper:
| ”Fra Uppsala” |
40 stk. |
(Erindringer fra barndommen i Uppsala) |
| ”Somre” |
16 stk. |
(Ungdommens somre i Sverige) |
| ”Fjärran” |
8 stk. |
(Langt borte fra, fra de fjerne rejser) |
| ”Hudson Valley” |
46 stk. |
(Generalsekretærens feriested i Hudson Valley udenfor New York.) |
Man må gå ud fra, at Hammarskjöld er blevet introduceret til Haikupoesien i USA, hvor man efter amerikanernes ophold i Japan efter krigen var begyndt at interessere sig for japansk zenbuddihsme og Haiku. På Hammarskjölds natbord, fandt man efter hans død, bogen ”An introduction to Haiku” af Harold G. Henderson udgivet i 1958, samt en kommenteret antologi af japanske haikudigtere fra Basho 1644-1694, til Shiki 1866-1902.
Hammarskjöld indleder ”Vägmärken” med følgende citat af Bertil Malmberg:
”Kun den hånd der stryger ud, kan skrive det rigtige”.
Af de 110 digte som Hammarskjöld skrev, er ca. halvdelen -55 digte konkrete og klare billeder, som Haiku foreskriver.
1/3 ca. 36 digte er abstrakte og 1/6 ca, 18 digte er en blanding af konkrete og abstrakte.
1/3 ca. 36 digte er abstrakte og 1/6 ca, 18 digte er en blanding af konkrete og abstrakte.
Dag Hammarskjölds poesi:
| Han var ej önskad När han likväl kom fick han blott se dem leka |
(Han var ikke ønsket når han alligevel kom fik han blot se dem lege) |
Dag havde problemer med kammeraterne, en af hans venner sagde til ham:
”Du har én stor fejl, du ta´r alt for alvorligt”.
| Vid syrenhäcken fri från ”plikterna” återfann hon ungdomslandet |
(Ved syrenhækken fri for pligterne genfandt hun ungdomslandet) |
| Du återvänder aldrig en annan mann finner en annen stad |
(Du vender aldrig tilbage en anden mand finder en anden by) |
Dette digt giver i hvert fald mig visse associationer til en af de store filosoffers vise ord:
”Det samme menneske, kan aldrig bade to gange i den samme flod”
| Snö i april Kardinalen sökt skydd i den vita Forsythian |
(Sne i april Kardinalen søgte ly i den hvide forsytia) |
Dette digt er rubriceret under Hudson Valley. Kardinalen er ikke en religiøs person, men derimod en fugl, med stærke farver, der træffes på østkysten af Nordamerika, og har søgt ly i forsytiabusken.
| Denna morgen fyllde fågelsången sinnet med nattens svala ro |
(Denne morgen fyldte fuglesangen sindet med nattens svale ro) |
(Kate Larsens foredrag i Dansk Forfatterfoening 19. marts 2006)
