Verden Guder og Helte (1)

 
Sys Matthiesen
Tegner Frede Fabek
Udgivelse Forlaget Tommeliden
 
Første del af historien om de nordiske guder. Der var mange guder i Asgård: jættesønnen Tyr, der kun havde én arm, Freja med de store gyldne fregner, Ydun med sine æbler og den venlige Balder, men menneskene holdt mest af Tor, en rigtig kriger med brede næver og ildrødt hår. Han kunne ikke fordrage jætter og var næsten altid i krig med dem. Når tordenen buldrede, vidste alle, at nu var Tor på vej mod Udgård.
 
Bogen egner sig til undervisning, højtlæsning og selvlæsning fra 2. klasse.
 
Uddrag fra bogens tekst:
(Tor er på vej til Udgårdsloke.)
 
Tor greb sin hammer. Nu kunne det være nok! Han spændte styrkebæltet, tog sin hammer og gik hen til træet. Kæmpen Skrymer snorkede videre. "Jeg slår ham ihjel," hvæsede Tor og gav ham et ordentligt slag midt i panden.
 
Skrymer vågnede. "Hov, hvad var det? Der faldt vist et blad ned i hovedet på mig." Så vendte han sig og sov videre.  
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms