Designeventyr

- Lær og leg med Nanna Ditzels design

 
Af Karen Grøn og Sys Matthiesen
 
Illustration og layout Stine Sørensen
 
Udgivet på Forlaget Bødker
Forhandles direkte gennem forlaget - telefon 75 56 87 88
 
Denne bog er både en fagbog om design og en læse-let eventyrbog. Den kan bruges til tværfaglige forløb i indskolingen og hjemlig højtlæsning og hygge. Bogen introducerer design af den danske møbeldesigner Nanna Ditzel, hvis stole og design kan ses og opleves i lufthavne, på biblioteker, i lægekonsultationer og mange andre steder hvor børn kommer. Nanna Ditzel har været med til at præge dansk designt - f.eks. har hun designet stoffet til sæderne i IC3 togene og valgt, hvilke farver de skulle indrettes med. Hendes position understreges af, at hendes høje barnestol er med i kulturkanonene.
 
Første del af bogen er et læse-let eventyr med lix 8, skrevet af Sys Matthiesen. Alle Stine Sørensens grafisk illustrationer til eventyret er lavet med design af Nanna Ditzel. Personerne i eventyret er illustreret med stole med forskellige karakteregenskaber.
 
Bogens anden del er en faglig introduktion til Nanne Ditzels design-verden. Lixen er højere i dette afsnit, som henvender til til læreren og de dygtige læsere i klassen. Bagerst i bogen er der kopiark, som læreren kan benytte i undervisninge. Der er også en liste over steder, hvor man kan se Nanna Ditzels design i virkeligheden.
 
Med bogen håber vi at tilføre dansk- og designundervisningen i skolerne et nyt pust, og inspiration til hvordan design kan gribes an og gøres relevant og sjovt for elverne. Stolene i bogen kan ses på Trapholt i Kolding.
 
Nanna Ditzel har selv deltaget aktivt i arbejdet med bogen, men nåede desværre ikke at se det færdige resultat.
 
Karen Grøn, museumsinspektør, Trapholt
 
 
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms