Appelsintrolden 2. kapitel
Flere gæster
 
Rotterne stirrede på appelsintrolden.
Deres øjne blev store af skræk.
 
”Gule uhyre!” gispede deres anfører. Han hed for resten Skævben. ”Æd os ikke!”
 
Appelsintrolden lo højt. ”I kan være ganske rolige,” sagde han. ”Jeg spiser ikke små dyr. Kom, I må være sultne. Læg jer i sandet og lad solen varme jer. Så kommer jeg med appelsiner og modne brødfrugter.” Han løb letfodet hen langs stranden. Det så næsten ud, som om han svævede.
 
De ni rotter så på hinanden. ”Jeg stoler ikke på den trold,” erklærede Skævben.
 
”Det gør jeg heller ikke,” sagde Bangebuks med rystende stemme. Han var den mindste af rotterne, og han turde aldrig være med til noget, fordi han var sikker på, at alt ville gå galt.
 
Alle ni rotter var hanner. Der havde også været hunner og unger om bord på Havets Skræk, men de sejlede af sted på en rød dør og endte i Sydamerika, hvor de blev gift og fik en masse unger.
 
 
 
 

Appelsintrolden kom tilbage med
hænderne fulde af mad. Rotterne kastede
sig over den. De spiste og spiste, indtil deres maver var runde kugler, og der ikke var levnet én eneste krumme.
 
Der gik nogle dage. Rotterne byggede reder under jorden. De havde det godt og tænkte ikke længere på at tage magten over øen, men en dag skete der noget.
 
Bangebuks kom pilende ind i den store hule, hvor rotterne mødtes, når de ikke havde andet at lave.
 
”Der er kommet et skib,” pustede han.
 
Rotterne myldrede ud.
 
Appelsintrolden stod på stranden og tog imod de nye gæster. ”Skibet” var slet ikke et skib. Det var en isflage, der engang havde været kæmpestor, men nu var på størrelse med en flad tallerken. Den lå tæt ved strandbredden og blev hurtigt mindre. Til sidst var den kun en boble, og da boblen brast, var isflagen væk.
 
Kaptajn Isbjørn og styrmand Sur, som var en grå sæl, havde rejst på isflagen helt fra Nordpolen. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Rotterne kiggede mistroisk på dem. ”Vi vil ikke have dem her,” hvæsede Skævben. ”Her er allerede for mange på øen, og isbjørne æder rotter.”
 
”Ikke ham dér,” lo Grinebider, som altid var i godt humør og elskede at fortælle dårlige vittigheder. ”Se på ham. Han er gammel og tandløs og kan ikke engang tygge en skefuld suppe.”
 
Det passede ikke. Kaptajn Isbjørn var hverken gammel eller tandløs. Lige nu stod han og fortalte appelsintrolden om sin og styrmand Surs lange rejse.
 
Sur kiggede sig omkring og fik øje på rotterne. ”Hvad glor I på?” vrissede han.
 
Pludselig skete der noget langt ude på havet. Det lignede en skypumpe. Alle tav og stirrede ud på den. Hvis den kom nærmere, ville det være ude med øen og med alle, der var på den.
 
Appelsintrolden så bekymret ud på skypumpen. Han holdt så meget af sin ø, og nu havde han lige fået nye gæster.

 
 
 

Skypumpen blev, hvor den var.
Det var slet ikke en skypumpe. Nu så
appelsintrolden, at det var en trold på
størrelse med ham selv. Den var blå som havet og havde langt hvidt hår, der var blødt som skum på en bølgetop.
 
Den blå trold vadede i land og så sig smilende omkring. ”Ah!” sagde den ”Hvilken herlig duft af blomster. Det er skønt at mærke jord under fødderne.”
Appelsintrolden nærmede sig usikkert.
 
”Æh...” sagde han. ”Jeg mener...Velkommen til Appelsinøen.” 
 
 
 
Du kan hente hele kapitlet i udskriftsvenligt format,
ved at klikke på linket nedenfor.
 
Det kræver dog, at du har Adobe Acrobat Reader
installeret på din computer.
 
Udskriv kapitlet og tag det gerne med i f.eks. børnehaven
eller endnu bedre - få din mor eller far til at læse det højt for dig.
 
 

Hent dette kapitel i udskriftsvenligt format her...

 
 

 

Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms