|
Eventyr om nattehimlens stjerner med forfatter Sys Matthiesen |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 1 Hvor kommer stjernerne fra? Første udsendelse starter med vikingernes myte om verdens skabelse. Derefter genfortæller Sys Matthiesen en historie fra Tolkiens Silmarillion om stjernefruen Varda. Som det første stjernebillede bliver Karlsvognen præsenteret med to gamle myter: ”De 7 vise mænd og deres koner” fra Indien og ”Prinsessen, der blev til en bjørn” fra det gamle Grækenland |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 2 Sølvsømmet midt i Verden Nordstjernen befinder sig lige over Jordens nordligste punkt. Den er ”sølvsømmet midt i verden, som alle de andre stjerner er hængt op i”. Fra Nordamerikas indianere til folk i det gamle Kina blev der fortalt historier om ”stjernen, der aldrig flytter sig.” Den er også ”Verdenstræet”, f.eks. i den græske myte om Herkules og Atlas |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 3 Flere myter om Karlsvognen Karlsvognen var Tors vogn, men den var også høstvogn. De gamle grækere havde en myte om Ikaros og Erigone og de to jagthunde. Sys Matthiesen viser, hvordan man finder de stjernebilleder, som historien handler om, og fortæller derefter 2 myter: 1 om Demeter og Persefone og 1 om Ariadnes tråd |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 4 De første 5 planeter Planeterne skifter hele tiden plads på himlen. I gamle dage havde planeterne gudenavne. Vi kender deres romerske navne, men i virkeligheden var de opkaldt efter gamle græske guder. Merkur/Hermes var gudernes sendebud. Venus/Afrodite var kærlighedens gudinde. Jorden hed Gaia – moder jord. Mars/Ares var krigsgud, og Jupiter/Zeus var gudernes konge |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 5 De sidste 4 planeter og solsystemets yderste grænse Saturn/Kronos var Zeus’ far. Engang mente man, at der kun fandtes 5 planeter. (Jorden gjaldt ikke med, den var jo midtpunktet i verden.) Kikkerten og den moderne astronomi viste, at der var tre mere. Uranus var den græske himmelgud og far til de første væsener på Jorden. Neptun/Poseidon var havets gud, og Pluto/Hades regerede i Underverdenen. Udenfor ligger Kuiperbæltet og Oortskyen, kometernes hjemsted |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 6 Herkules Herkules, oldtidens største sagnhelt, har sit eget stjernebillede, som man kan finde ved at bruge Karlsvognen som vejviser. Her fortælles to historier om Herkules som lille baby og en om hans kamp med den frygtelige søslange Hydra |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 7 Sommertrekanten Sommer og lyse nætter er ikke den bedste tid at kigge stjerner, men de tre klare stjerner i Sommertrekanten er let at få øje på. Sys Matthiesen fortæller gamle myter om sommernattens stjernebilleder: Ørnen, Svanen og Lyren |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 8 Mælkevejen Gennem tiderne har folk fra alle egne af Jorden spekuleret på, hvad det var for en lysende stribe, man kunne se på himlen. Nogle mente, at det var en vej. Andre kaldte det en flod. Hør nogle af de ældgamle myter om Mælkevejen plus et par facts om vores egen galakse |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 9 Flere historier om Mælkevejen Indianerne i Sydamerikas jungle kiggede også på stjernerne, men de stjernebilleder, de fandt, var helt deres egne. Sys Matthiesen fortæller desuden om Skildpaddernes kapløb, Stråtyvens vej og den stakkels Lindu, der blev svigtet af Nordlyset |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 10 Dyrekredsen Her starter en rundtur til stjernebillederne langs Ekliptika – Dyrekredsen. Vi møder Løven, Jomfruen, Vægten og Skorpionen. Hør historierne om Pyramus og Thisbe, Herkules´kamp med kæmpeløven, og New Zeeland, der blev trukket op af havet |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 11 2. del af turen rundt i Dyrekredsen Denne gang fortæller Sys Matthiesen om Skytten, der i det gamle Grækenland var satyr, mens han i Babylon hed Nergal og var den gud, der sørgede for krig, ild og feber. Stenbukken, det næste stjernebillede i kredsen, er skovguden Pan. Historien om Vandmanden handler om den smukkeste dreng på Jorden, og derefter kommer Fiskene. Dem er der også historier om |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 12 Dyrekredsen 3. del De næste stjernebilleder i Dyrekredsen er Vædderen, Tyren, Tvillingerne og Krebsen. Dermed er ringen sluttet, og vi er tilbage, hvor vi begyndte. Sys Matthiesen fortæller gamle myter om de fire stjernebilleder |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 13 Perseus – den store helt Herkules´ morfar hed Perseus. Han var den første af de store helte, og der findes mange gamle sagn om ham. Perseus var søn af den gyldne regn. Han gjorde det af med Medusa og befriede kongedatteren Andromeda, men der hvilede en mørk skygge over hans skæbne |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 14 Solen og Månen Kan det passe, at Solen og Månen engang har været gift med hinanden? Kan Månen finde på at bortføre unge piger? Sys Matthiesen fortæller ældgamle historier om Solen og Månen Norden i vikingetiden, Østafrika, Sibirien og New Zeeland |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 15 Sol-og månemyter Engang gemte Solen og Månen sig i et stenhus langt ude under horisonten mod øst. De nægtede at sætte sig op på himlen og lyse, men den hvide slange fandt på råd. Hør også om de 10 sole og prinsessen på Månen |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 16 Efterårets stjerner Hør om, hvordan det blev nat på jorden. Sys Matthiesen fortæller om Cassiopeia, Cepheus, Andromeda og Cetus, som opfører dramaet om den lænkede prinsesse på stjernehimlens store scene |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 17 Orion Et af vinterens største og flotteste stjernebilleder hedder Orion. Hør nogle af de mange historier, der fortælles om den store jæger |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 18 Rundt om Orion Denne udsendelse handler om de stjernebilleder, der findes rundt om Orion. Der er Store Hund og Lille Hund, Enhjørningen, Haren og Floden. Hør historierne om dem. Sys Matthiesen fortæller også et gammelt folkeeventyr om fire brødre, der stjal Månen |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 19 Nutidens stjernekort Nutidens stjernekort er delt op i to områder – ”Den nordlige himmel” og ”Den sydlige himmel”. Syd for Ækvator findes der stjernebilleder, som vi aldrig vil få at se på vore breddegrader. Sys Matthiesen fortæller om Sydhimlens stjerner |
|
Eventyr om nattehimlens stjerner del 20 Syvstjernen Syvstjernen er et af himlens smukkeste stjernebilleder, og den lille gruppe blev tilbedt som en gud mange steder på Jorden. Hør historier fra polyneserne, indianerne i Nordamerika og et gammel folkeeventyr om 7-stjernen |
Kilde: Radio Mælkebøtten, Fredericia