Carl Czerny

1791 - 1857
Østrig
 
Født i Wien.
 
Som ni-årig begyndte han at få undervisning i klaverspil af den berømte Ludwig van Beethoven. Undervisningen varede et par år.
 
De bevarede kontakten. Som voksen blev Carl Czerny én af Beethovens nære venner.
 
Da Czerny var 15 år, fik han udgivet sit første værk: Opus 1, Variations Concertantes für Violine und Klavier.
 
Czerny holdt meget af at spille firehændigt klaver og fik udgivet mere end 100 værker for denne besætning.
 
I sommeren 1829 spillede han firehændigt med Frederic Chopin til stor fornøjelse for begge.
 
En anden berømt sammenspilspartner var dronning Victoria af England, som han mødte i 1837.
 
Czerny var både en dygtig musiker og en efterspurgt komponist. Han fik udgivet mere end 2000 værker, men først og fremmest var det hans evner som klaverpædagog, der gjorde ham berømt. Han regnes for én af 1700-tallets dygtigste lærere. Mange berømte klavervirtuoser fik timer hos ham, bl.a. Franz Liszt (1811-1886).
 
Carl Czerny døde i 1857.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms