Elisabeth-Claude Jacquet-de la Guerre

1665 - 1729
Frankrig
 
Elisabeth-Claude voksede op i en musikerfamilie og fik som barn en alsidig musikuddannelse.
 
I 1673, da hun var 8-9 år optrådte hun som musikalsk vidunderbarn ved hoffet i Versailles. Hun må have haft det, man kalder "absolut gehør". Ikke alene kunne hun spille meget vanskelige stykker på cembalo. Hun kunne også transponere dem til en hvilken som helst toneart. Desuden kunne hun "synge fra bladet".
 
Alle var fulde af beundring og beskrev hende som "vort århundredes vidunder."
I sidste halvdel af 1600-tallet (årstallet er usikkert) blev der i Salzburg født et andet vidunderbarn, som hun ofte er blevet sammenlignet med: Wolfgang Amadeus Mozart.
 
Elisabeth-Claude begyndte tidligt at komponere musik, som ivrigt blev spillet ved det franske hof - også efter, at hun havde forladt hoffet. Kong Ludvig 14. var en stor beundrer af hende.
 
Efter nogle år ved det franske hof, trak hun sig tilbage fra hoflivet og begyndte på en karriere som uafhængig musiker og komponist.
 
I 1684 giftede hun sig med Martin de la Guerre, som var organist. Ægteskabet var lykkeligt, men det varede kun kort. Efter få år var Elisabeth-Claude enke. Nu ofrede hun endnu større flid på sin musik.
 
Hun skrev operaer, som blev opført i Paris og Strassbourg og fik udgivet tre bøger med verdslige og åndelige kantater. Desuden skrev hun sonater for violin og en del musik for cembalo.
 
Elisabeth-Claude havde stor succes og klarede sig godt økonomisk. Hun var anset og respekteret overalt. Da hun døde i 1728, blev der præget en medalje til ære for hende.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms