Joseph Haydn

1732 - 1809
Østrig
 
Født den 31. marts 1732 i Rohrau, en lille østrigsk by tæt ved den ungarske grænse. I virkeligheden blev han født den 1. april, men den dato syntes hverken forældrene eller Haydn selv var en passende fødselsdag. Han kunne ikke lide, at man skulle anse ham for at være en aprilsnar.
 
Faderen, Mathias Haydn, var vognmager. Både han og hans kone, Anne Maria, var meget musikalske. De fik 12 børn. Heraf døde de seks som spæde. Børnene voksede op i et hjem, der var fyldt med musik fra morgen til aften. Faderen havde lært sig selv at spille på harpe. Alle i familien kunne synge og spille på forskellige instrumenter.
 
Sepperl, som Joseph blev kaldt, havde en meget smuk sangstemme. En dag, da han var seks år, kom onkel Franck på besøg. Han boede i Hainburg, en lille by i nærheden af Rohrau, hvor han ledede en sangskole.
 
Da han hørte Joseph synge, blev han meget interesseret. Det blev aftalt, at Joseph skulle rejse med ham hjem og lære ”grundbegreberne indenfor musikken og andre nyttige ting for ungdommen.”
 

Franck havde et lille orkester. Joseph lærte at spille flere instrumenter og var til stor gavn for sin onkel.

 
Franck fik ofte besøg af sin gode ven Georg Reutter, som var komponist og kapelmester ved det kejserlige hofkapel og ved Stefansdomen i Wien. Under et af sine besøg fortalte han, at han var på udkig efter drenge med gode sangstemmer til koret i Stefansdomen. Franck kaldte på Joseph, der nu var blevet otte år. Han sang for Georg Reutter og blev straks antaget.
 
At være sanger i domkirkens drengekor var ikke nogen nem tilværelse. Undervisningen foregik efter middelalderlige principper. Drengene blev undervist i religion, latin, skrivning og regning. Desuden musik: sang, violin og klaver.
 
Drengenes tjenester i domkirken var temmelig krævende. De sang til daglige gudstjenester plus bryllupper, begravelser, processioner og meget andet. De ældste drenge underviste de yngste. På den måde kom Joseph til at undervise sin lillebror Michael, da han nogle år senere blev ansat i koret.
 
Maden var knap, så drengene var lykkelige, når de skulle synge ved fester i byens fine huse. Her kunne de spise sig mætte i kager.
 
Da Joseph blev 17 år, blev han smidt ud af koret. Hans stemme var gået i overgang.
 
Nu gik der ti år, hvor han ikke havde ret meget at lave. Han levede af tilfældige bestillinger. På et tidspunkt blev han elev af en berømt sanglærer, Porpora. Det var meningen, at Joseph skulle modtage undervisning mod at arbejde i huset, men det blev til mere husarbejde end undervisning.
 
I 1759 blev Joseph Haydn ansat som kapelmester hos grev Morzin. Samme år mødte han frisørmester Keller og dennes to døtre. Joseph forelskede sig i den yngste og friede til hende, men hun ville slet ikke giftes. Hun havde bestemt sig for at gå i kloster. I stedet giftede Joseph sig med den ældste datter Maria Aloysia. Ægteskabet blev en katastrofe. Maria Aloysia viste sig hurtigt at være en sur rappenskralde, der slet ikke brød sig om musik. Haydn sagde engang: ”For hende er det såmænd lige meget, om jeg er kapelmester eller skomager.”
 
Efter et par år hos grev Morzin, måtte Joseph se sig om efter en anden stilling. Økonomiske forhold tvang greven til at spare sit orkester væk. Haydn kom nu i forbindelse med fyrst Esterhazy, der netop på det tidspunkt søgte én til at hjælpe sin aldrende kapelmester. Joseph Haydn blev ansat som vicekapelmester. Ved ansættelsen blev der skrevet en kontrakt. Fra nu af var Joseph Haydn at betragte som fyrstens tjener.
 
Fyrst Esterhazy var meget musikinteresseret og spillede selv violin og cello. Da han døde i 1762, blev han efterfulgt af sin bror Nikolaus, som elskede luksus. Han havde besøgt Ludwig den Fjortendes slot i Versailles og besluttede, at sådan skulle hans slot også se ud. Han gik straks i gang med byggeplanerne. Slottet stod færdigt i 1766, og det var så pragtfuldt, at folk over hele Europa talte om det.
 
Hoffets musikere havde det knapt så pragfuldt. De boede alle sammen i ét stort hus. Gifte musikere fik tildelt to rum. Ugifte musikere boede sammen to og to. Joseph Haydn, som var kapelmester, havde de flotteste forhold: hele tre rum.
 
Haydn var uhyre flittig. Så snart han stod op om morgenen, satte han sig til klaveret, hvor han improviserede, indtil han fik en ide, han syntes om. Denne ide skrev han ned og gennemarbejdede. Om eftermiddagen – efter orkesterprøven – arbejdede han videre med sit stykke. Og så snart ét stykke var færdigt, gik han i gang med et nyt.
 
Haydn levede isoleret på Esterhazyslottet, men alligevel voksede hans berømmelse ud over Østrigs grænser. Hans musik blev kendt i alle Europas store byer. Fyrsten bestemte over den musik, Haydn komponerede, men han gav nådigt sin tilladelse til at nogle af værkerne måtte udkomme på forskellige musikforlag.
 
Det satte yderligere gang i berømmelsen. Koncertarrangørerne i London og Paris havde altid mindst ét af Haydns værker på programmet. I Paris var Haydn så berømt, at der blev udgivet et væld af musik med hans navn på, som han aldrig havde skrevet.
 
I 1790 døde fyrsten. Hans søn brød sig ikke om musik. Han opløste orkestret og gav Haydn fri for tjenesten som fyrstelig kapelmester. Titlen fik han lov at beholde, og fyrsten gav ham en årlig pension på 1400 floriner.
 
Nu kunne Haydn endelig komme ud at rejse. Han fik en indbydelse fra sin engelske forlægger Salomon i London. Haydn var 58 år. Hans venner syntes, han var for gammel, og advarede ham mod at rejse. Den unge Mozart sagde: ”Kære papa.
Det er slet ikke noget for Dem sådan at flagre rundt i Europa. Og De kan jo ikke engang tale sproget.” Mozart var bange for, at de aldrig skulle ses igen. Det kom til at passe. Haydn blev i London i to år. Da han kom tilbage til Wien, var Mozart død.
 
Det blev til endnu en Londonrejse to år senere. I marts 1800 døde Haydns kone i en alder af 70 år. De havde levet meget dårligt sammen og hadet hinanden i over 40 år.
 
I 1805 bredte det rygte sig, at Haydn var død. Komponisten Cherubini gik i gang med at skrive en sørgekantate. Kreutzer komponerede en violinkoncert over et Haydntema. Den skulle opføres ved en mindekoncert for Haydn den 6. februar.
 
Haydn var rørt til tårer. ”De prægtige mennesker”, sagde han. ”Jeg er virkelig taknemlig over denne ære, som jeg ingen anelse havde om. Hvilken oplevelse ville det ikke have været, om jeg personligt kunne have rejst til Paris og dirigeret sørgemessen.”
 
Haydn skrev musik hele sit liv. Det blev til et væld af dejlige melodier, der kendes og elskes over hele verden.
 
I maj 1809 døde Joseph Haydn i Wien.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms