Friedrich Daniel Rudolph Kuhlau

1786 - 1832
Danmark
 
Født i Uelzen, en lille nordtysk by, der ligger sydøst for Lüneburg. Faderen var militærmusiker ved "Det hannoveranske Linieregiment". Friedrich var den yngste af seks søskende.
 
Da han var 10 år, kom han ud for et slemt uheld. Han var blevet sendt til købmanden med en flaske, men undervejs faldt han. Flasken gik itu, og ét af skårene borede sig ind i hans højre øje.
 
Der gik betændelse i såret. Friedrich blev syg og måtte ligge i sengen i lang tid.
 
En dag kom hans mor og anbragte et lille klavicord (et klaverlignende instrument) oven på hans dyne.

Det var en god ide. Friedrich blev vældig glad for instrumentet. Mens han lå i sengen, kunne han spille i timevis uden at blive træt. Nu vidste han, hvad han ville være, når han blev stor: klavervirtuos og komponist.

 
De voksne lo, men han holdt fast ved sin beslutning og øvede sig flittigt, ogå efter at han var blevet rask. Han var blevet blind på det højre øje, men det hindrede ham ikke i at læse noder.

Som ung mand rejste han til Hamburg. Han havde tænkt sig at tjene penge ved at undervise i klaver, men opdagede hurtigt, at det kedede ham at undervise. De elever, han fik, interesserede ham slet ikke.

 
Heldigvis mødte han en fremragende musiker og lærer, der tog sig af ham. Det var kantor E. F. G. Schwenke ved Kathrinekirken i Hamburg. Den unge Kuhlau blev undervist i klaver, musikteori og komposition. Da han i 1808 var parat til at holde sin første offentlige koncert, var det Schwenke, der hjalp ham med arrangementet.
 
Samtidig med koncerten fik Kuhlau udgivet en sonate hos det fornemme musikforlag, Breitkopf & Härtel. Efterhånden fik han udgivet en del kompositioner, også på andre musikforlag i Hamburg og Altona.
 
Så skete der noget, der vendte op og ned på Kuhlaus liv. Kejser Napoleon besatte Holland i 1810 og satte derefter kursen mod Nordtyskland. Det var en faretruende situation. Kuhlau risikerede at blive indkaldt som fransk soldat. Det ville han for alt i verden undgå. Han flygtede til København og levede dér nogle måneder under falsk navn.
 
Året efter vovede han sig frem. Han annoncerede, at han ville holde en koncert: "Hr. Klaverspiller Kuhlau fra Hamburg agter at give en koncert på Det Kongelige Teater".
 
Programmet bestod bl.a. af Kuhlaus egne kompositioner: en klaverkoncert og et såkaldt "musikalsk maleri", som hed "Uvejr på Havet".
 
Koncerten blev en succes. Kort tid efter fik han besked på at møde på kongeslottet og spille for den danske dronning. Herefter var der rift om den unge mand. Byens fine familier kappedes om at arrangere private koncerter med Kuhlau som aftenens trækplaster.
 
Kuhlau spillede ikke kun sine egne stykker. Han var meget begejstret for Beethoven og var den første, der spillede hans klavermusik for et dansk publikum.
 
Da Kuhlau havde boet i København i nogle år, mødte han digteren Adam Oehlenschlæger. De gik i gang med at skrive en opera: "Røverborgen". Den blev opført på Det Kongelige Teater og havde stor succes, selv om kritikerne gjorde nar af handlingen.
 
"Trylleharpen", som kom i 1817, blev til gengæld en stor fiasko. Den opnåede kun to opførelser.

I 1824 blev Kuhlaus bedste opera "Lulu" opført. Den fik en begejstret modtagelse.

 
Kuhlau hadede at undervise. Han ville komponere musik og give koncerter, men det gav ikke særligt mange penge. Han blev nødt til at spinke og spare.
 
Han giftede sig aldrig, men hans forældre, tre søstre og en brorsøn flyttede til København og boede hos ham. Derfor blev han nødt til at slide i det for at skaffe mad til alle.
 
Når han fik en bestilling, kastede han sig over arbejdet, uanset hvad han ellers var i gang med. Heldigvis var han hurtig til at komponere. Nogle af stykkerne blev ikke den store kunst, men det var der ikke noget at gøre ved. Han havde brug for pengene. Desværre blev han ofte snydt.
 
Kuhlau skrev dog også en masse god musik, som placerer ham mellem Danmarks bedste komponister. Hans musik bliver spillet igen og igen.
 
Tidens mode-instrument var tværfløjten, og det viste sig hurtigt, at Kuhlau havde et særligt talent for at komponere musik for dette instrument.
 
Hans eget instrument var dog klaveret. Kuhlaus sonatiner hører stadig til yndlingsrepertoiret hos børn og unge, der lærer at spille klaver.
 
Kuhlau var uhyre flittig. Hver dag arbejdede han - øvede sig og komponerede - fra tidlig morgen til kl. 14. Så tog han fri i nogle timer, hvor han gik lange ture eller læste. Efter fritimerne tog han fat igen på sit arbejde og blev ved til langt ud på natten.
 
I 1828 skulle den danske prins Frederik (senere Frederik den Syvende) giftes med Frederik den Sjettes datter, Vilhelmine. Til den lejlighed skulle der være en festforestilling på Det Kongelige Teater. Johan Ludvig Heiberg skrev teksten til "Elverhøj", og Kuhlau skrev musikken (Det blev hans opus 100).
 
"Elverhøj" blev Danmarks største teatersucces. I de mange år, der er gået siden den første opførelse, har stykket konstant været på Det Kongelige Teaters repertoire.
 
Kort tid efter blev Kuhlau udmærket med en professortitel. Samtidig fik han højere løn, men det ændrede ikke ret meget. Han måtte stadig spinke og spare.
 
Efter den store succes med Elverhøj kom der en tid, hvor Kuhlau oplevede mange sorger. Hans forældre døde med få måneders mellemrum. Nu boede han alene sammen med sin søster.
 
En dag gik der ild i huset, hvor de boede. Kuhlau nåede at redde en lærebog i kontrapunkt, et stykke viskelæder og katten. Alt andet, også alle hans noder gik tabt.
 
De mange sorger og bekymringer tog så meget på Kuhlau, at han blev syg. I 1832 døde han.
 
Friedrich Kuhlau ligger begravet på Assistens Kirkegård i Køkenhavn.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms