Giovanni Battista Martini

1706 - 1784
Italien
 
Født i Bologna i 1706. Giovannis far var violinist, og han stod ofte ved sin lille søns vugge og spillede. Måske var det derfor, at Giovanni ønskede sig at spille violin mere end noget andet. Da han blev lidt større, fik han sin egen violin. Faderen lærte ham at spille.
 
Drengen elskede musik og øvede sig flittigt. Snart var han så dygtig, at hans far tog ham med til byen, hvor han fortsatte sine musikstudier.
 
Samtidig gik han i skole. Han ville være præst og begyndte på præsteseminariet som 12- årig. Han var kun 16, da han blev ordineret som præst.
 
Nu gjaldt det om at finde en beskæftigelse inden for kirken, hvor han kunne bruge sin uddannelse som musiker og komponist. Der viste sig hurtigt en mulighed. Martini blev musikleder i en af Bolognas største kirker. Nu fik han travlt. Han skulle dirigere koret og orkestret og skrive nye musikstykker til brug i kirken.
 
Efterhånden blev Martini klar over, at det, han havde allermest lyst til, var at undervise i musik. Han startede sin egen musikskole. Den blev berømt over hele Europa. Unge mennesker fra mange lande kom og studerede på hans skole. Eleverne så op til ham og kaldte ham Padre Martini.
 
Mange af hans elever blev senere berømte komponister, f.eks. André Gretry og én af Johann Sebastian Bachs sønner, Johann Christian Bach. En dag fik han besøg af den 14- årige Mozart, som kom til Italien sammen med sin far. Martini
 
skrev en del messer, oratorier og sonater.
 
Martini døde i Bologna i 1784.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms