Domenico Scarlatti

1685 - 1757
Italien
 
Født 1685 i Napoli i Italien. Scarlatti-familien var kendt over hele Italien som en rigtig musikerfamilie. Domenicos far, Alessandro Scarlatto (1660-1725) var en berømt komponist. Mange unge kompolister rejste til Napoli for at få undervisning af ham.
 
Domenico var kun 16 år, da han blev ansat som organist og komponist ved det kongelige kapel i Napoli, hvor hans far var maestro.
 
I 1703, som 18-årig, fik Domenico Scarlatto sin første opera opført. Den hed OTTAVA RISTITUTA AL TRONO. Fra 1709 til 1719 boede Scarlatti i Rom, hvor han skrev mange operaer og samtidig var ansat som kapelmester hos den portugisiske ambassadør i Vatikanet.
 
Derefter rejste Scarlatti til Lissabon, hvor han blev kapelmester ved Portugals hof og cembalo-lærer for en meget musikglad og talentfuld prinsesse, Maria Barbara. Da prinsessen giftede sig med Spaniens kronprins, flyttede Scarlatti med til Madrid.
 
Domenico Scarlattis operaer bliver ikke længere opført, men de ca. 500 cembalo-sonater, han skrev til Maria Barbara, regnes for en vigtig del af klaverlitteraturen.
 
Domenico Scarlatti døde i Madrid i 1757.


 

Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms