Johann Strauss - den yngre

1825 - 1899
Østrig
 
Johanns far var den berømte valsekonge Johann Strauss (som fik tilnavnet: den ældre).
 
Det var slet ikke Strauss' mening, at hans ældste søn skulle være musiker - tværtimod, men da faderen var borte fra hjemmet det meste af tiden, lykkedes det alligevel Johann (sammen med sine to yngre brødre) at tage undervisning i violinspil og musikteori, uden at faderen opdagede det.
 
I 1844 - som 19-årig - debuterede den unge Johann Strauss med et 24-mands-orkester i Dommayers Casino i Hietzing.
 
Orkestret var et danseorkester, men salen var så tæt pakket med publikum, at der slet ikke var plads til at danse. Da orkestret opførte nogle af Johann Strauss den Yngres egne stykker, var begejstringen overvældende.
 
Hans far var på kejserens parti under opstanden i 1848. Johann valgte de revolutionæres side. Han skrev en Revolutionsmarsch og Freiheitslieder-Walzer. Det var noget, man lagde mærke til ved kejserhoffet.
 
Der gik mange år, før den unge Strauss blev taget til nåde. Først i 1863 fik hans faderens gamle titel som Kongelig Hofmusikbaldirektør.
 
Da faderen døde, var det unge Strauss, der spillede i byens balsale.
 
Om sommeren flyttede orkestret ud af Wien. Blandt andet spillede det i Pavlovsk i Rusland, hvor zarens bror medvirkede med sin cello.
 
I 1872 dirigerede Strauss ved en fredsfestival i Boston i USA. Orkestret bestod af 10.000 musikere. Desuden var der et kor med 20.000 sangere. De opførte to af Strauss' berømteste værker: An der schönen blauen Donau og Wein Weib und Gesang.
 
Så stort et ensemble kunne han ikke klare alene. Han måtte have 100 hjælpedirigenter.
 
I 1874 blev operetten Flagermusen opført for første gang. Senere - i 1885 - kom Zigeunerbaronen.
 
Efter en række travle år trak Johann Strauss sig tilbage fra koncertlivet.
 
Han døde i Wien i 1899.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms