Johann Strauss (den ældre)

1804 - 1849
Østrig
 
Johanns forældre ejede et lille værtshus i en forstad til Wien. Allerede på det tidspunkt var Strauss-familien kendt som komponister af populære, livsglade valse.
 
Begge forældrene døde, mens Johann var lille. Hans stedfar købte en billig violin, som hurtigt blev drengens kæreste eje.
 
Da han var 13 år, blev han sat i bogbinderlære. Det var en stor misforståelse. Johann var meget ulykkelig
og plagede om at blive musiker. Til sidst fik han lov.
 
Som 15-årig blev han ansat i Pamers danseorkester. Ved siden af ham sad den tre år ældre Joseph Lanner, som var en strålende musiker. Han dannede sit eget lille danseorkester og overtalte Strauss til at være med.
 
De to venner boede sammen og delte de få penge, de tjente. Når det var rigtigt sløjt, havde de kun én skjorte til deling.
 
I 1825 blev de uvenner. De kom op at slås for øjnene af publikum i Zum Bock. Senere blev de venner igen, men de holdt op med at optræde sammen.
 
På det tidspunkt var Strauss nygift. Hans kone hed Anne. De fik en lille dreng, som også kom til at hedde Johann Strauss.
 
Mange år senere skulle han blive endnu mere berømt end sin far.
 
Strauss samlede et orkester og blev snart så populær, at han måtte styrte fra engagement til engagement. Somme tider skulle han optræde flere steder samme aften, og han måtte have flere orkestre i gang på samme tid. I 1830 havde han f.eks. 200 musikere, der var delt op i 8 orkestre, hver med sin vicekapelmester, som styrede musikken, indtil mesteren selv kom løbende, spillede sit repertoire af valse som "stehgeiger" (d.vs. den, der stod foran og "spillede for" på sin violin) Når han havde gjort det, skyndte han sig videre med hestedroske til næste orkester.
 
Strauss fik mange børn med sin kone, Anne, men han fik sig også en elskerinde, syersken Emilie, der fødte lige så mange børn. Anne fandt sig i det og støttede ham i hans fortravlede liv.
 
I løbet af få år blev Strauss berømt over hele Europa. I alle store byer blev der danset vals til hans musik.
 
1846 blev han udnævnt til kejserlig-kongelig hofbalmusikdirektør. Denne titel var skabt specielt til Strauss.
 
Under opstanden i 1848 holdt Strauss med royalisterne. Han skrev fejende marcher til soldaterne.
 
Én af dem, Radetzky-marchen, blev skrevet til den kejserlige feltmarskal, som nedkæmpede opstanden i Milano.
 
I vore dage spilles Strauss´valse flittigt i koncertsale over hele verden, men ingen af hans værker er så populære som Radetzky-marchen. Når den bliver spillet, lyder der altid et taktfaldt bifald fra publikum.
 
Strauss døde i Wien i 1849.
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms